Ved Troldspejlet på Bremen i onsdags prøvede vi at finde ni milepæle blandt japanske animeer. Det er jo en umulig opgave, og listen er – som alle lister – mangelfuld og misvisende. Men når tre animefans med forskellig baggrund og alder mødes, kommer der et spændende resultat ud af det – som trods manglerne måske kan inspirere.

Sammen med Mark Le Fevre og Jacob Ege Hinchely prøvede jeg at komme nærmere på det, der gør os så glade ved animeer. Vi havde givet os selv opgaven: at bringe tre animeer til torvs hver og se, om det gav et overblik. For dem, der ikke kunne være med på Bremen, kommer listen her – måske også for dem, der var der – for måske har man fået lyst til at se nogle af de film, man ikke har set. Se trailerne ved at klikke på filmtitlerne.

The Little Norse Prince (1968) – valgt af Jakob Stegelmann

Isao Takahatas første film – den første store seriøse anime, om en nordisk prins og et stenmonster. En klassiker, der floppede ved premieren, men som i dag har fortjent status som forløberen for alle de store biograf-animeer. Et tidligt samarbejde mellem Takahata og Hayao Miyazaki (som animator og production designer) – så nærmest en tidlig Ghibli-film!

The Dagger of Kamui (1985) – valgt af Jacob Hinchely

Rintaro instruerede denne samurai-western om en ensom shinobi-kriger, der heller ikke er en af dem, alle kender, men den har en enestående blanding af filosofiske dybder, fantastisk flotte action-scener og stærke, flot tegnede personer.

Dragon Ball (1985) – valgt af Mark le Fevre

Faktisk synes Mark, at animeen var skrækkelig, dårligt tegnet og helt forkert. Det er Akira Toriyamas oprindelige manga, der er milepælen, som man derfor skal læse. En forrygende oplevelse. Men vi er altså mange, der også elsker animeen, og den var en stor succes på DR – i starten af årtusindet.

Porco Rosso (1992) – valgt af Jakob Stegelmann

Ikke en af de Miyazaki-film, der rangerer allerhøjest – men den har noget helt særligt, melankolsk og romantisk over sig, som ingen af de andre har. Et mesterværk om en flyvende gris, der er ramt af en forbandelse, og hans kamp mod luftpirater og kærlighed…

Ghost in the Shell (1995) – valgt af Mark le Fevre

Det er de fantastiske stemninger i Mamuro Oshiis filmatisering af Masamune Shirows manga, der først og fremmest griber – hele følelsen af det dystopiske samfund og dets kontrol med individet. Og har man én gang set den, glemmer man den aldrig.

Cowboy Bebop the Movie (2001) – valgt af Jacob Hinchely

Faktisk ville Mark le Fevre OGSÅ vælge denne, den måske mest cool af alle klassiske animeer. En sci-fi krimi med en fantastisk helt – og en meget spændende lydside med helt speciel musik.

Chihiro og heksene (2001) – valgt af Mark le Fevre

Den skal jo med – og det utrolige er, at den på den ene side er så kendt – og samtidig så utroligt mærkelig. Mange danskere mødte Miyazaki for første gang med denne film, og indtrykket var utroligt. Den skal man se, ganske enkelt.

Ponyo på klippen ved havet (2008) – valgt af Jacob Hinchely

Vi havde alle tre en enkelt Miyazaki-film hver – og Jacob valgte denne, som han ellers havde forbigået i første omgang i den tro, at den var lidt for børnet. Men det er den ikke, og nu er det en af hans yndlingsfilm. Et fabelagtigt eventyr med poesi og stort drama.

Your Name (2016) – valgt af Jakob Stegelmann

Starten på en ny æra i animeens historie? Måske. Makoto Shinkais film er i hvert fald en forjættende, gådefuld og forrygende tegnet historie om to mennesker, der bytter krop.

 

Da vi præsenterede filmene til publikum i salen kom der kommentarer – som den slags umulige lister ofte afføder. To titler gik igen blandt dem, publikum efterlyste – og de er helt oplagte:

Akira (1988)

Katsuhiro Otomos sci-fi-vision er banebrydende. Meget dyster, men absolut en milepæl!

Grave of the Fireflies (1988)

Isao Takahatas mesterværk om krigens gru – set fra børnehøjde. Ja, den burde også være med…