ANDERS AND SKAL LÆSES….I ANDERS AND & CO.

Det er selvfølgelig skønt med alle de flotte bogudgivelser med klassiske Anders And-historier, senest bogen, der fejrer, at Carl Barks ville være blevet 120 år i marts 2021. Men selv om jeg elsker næsten alle disse udgivelser, får jeg alligevel mest glæde ved at læse historierne i deres rette, oprindelige element. I Anders And & Co.. Og det er jo ret fantastisk, at vi stadig har dette sejlivede gamle ugeblad, som i disse uger afslutter sin 72.årgang!

I denne uge kommer årets juledobbeltnummer, som er på 100 sider – og det er en storslået blanding med nye, dygtige tegnere og en enkelt Barks-klassiker.

Hele to historier af den fremragende finske tegner Kari Korhonen, der også selv skriver sine manuskripter. En af den er er nyt kapitel i hans særlige række historier om onkel Joakims ungdom, hvor der er flere hilsner til både klassikerne og Don Rosa.

Den spanske tegner Diego Bernardo leverer bladets første historie – han elsker at bryde paneler og skabe mere sprælske sider, og det er han god til, selv om det godt kan blive lidt for meget ind i mellem.

En af mine favoritter er den hollandske tegner Sander Gullen, der tegner for de hollandske udgivere Oberon (hvorfor hans historier har seriekode H) – han er simpelthen så fremragende barksistisk i sin stil – klar, udtryksfuld, økonomisk og så alligevel personlig. Han har også en historie med.

Den erfarne Núnez – eller Maria José Sanchez Nunez, er også med – hun har fyldt Anders And-bladet med sin sikre, personlige streg siden starten af 1980’erne, og hun er stadig en af de trofaste, super-professionelle tegnere – også til nogle af de figurer, det er sværere at få noget godt ud af. Her er det bedstemor And og Chip & Chap, vi får i hendes streg.

For små 20 år siden begyndte man at lægge mærke til den norske tegner Arild Midthun, for hans lækre streg har sin helt egen, polerede kvalitet. Han er også med i julenummeret med en historie der genopliver de gennemsigtige spøgelser fra tegnefilmen Lonesome Ghosts fra 1937. Nu om dage ryger de dog ikke cigar, men det må man nok lære at leve med. Midthun fanger både deres udseende og deres personlighed fint.

Fra arkivet får vi en serie af den argentinske tegner Beatriz Bolster. Hun arbejdede for Andeby-universet i slutningen af 70’erne, og hendes streg er meget sikker. Hendes historie skrevet af den nu afdøde danske tegner og forfatter Werner Wejp-Olsen (WOW), vittig og opfindsom i alt, hvad han foretog sig – både i sin egen serie Momsemor og i andre universer, som her.

Der er også en lille julehistorie fra Don Rosa, så hans fans også kan fejre jul – og for gamle barksister som mig er der et genoptryk af en af mine yndlingshistorier. “Hvem er hvem” er fra 1964, og derfor meget sen Carl Barks– (han gik på pension som 65-årig i 1966) men jeg synes den er fantastisk. Redaktøren Chase Craig var med til at skrive plottet, hvor Anders And og Onkel Joakim bytter roller – uden nogensinde selv at finde ud af, hvad det afstedkommer. Den hedder “Double Masquerade” på engelsk, og jeg kan den i søvne, men bliver altid glad for gensynet.

Og netop når jeg læser den bliver jeg klar over, at det er i Anders And & Co., jeg helst vil læse om Andeby.

Nogle ting ændrer sig ikke – så tak til den gode redaktion og de mange tegnestuer i Finland, Norge, Spanien og mange andre lande….

Og for alle der plejer at læse disse serier i fine bøger: Bøgerne har kun de udvalgte, anerkendte serier – men i bladet finder man alle de andre – og alle de nye tegnere, hvoraf mange kan måle sig med de allerbedste fra den gyldne tid. Og den helt særlige blanding, der kendetegner en dag i Andeby.