Eumig super 8-fremviseren er tændt igen og vi ser på super 8 film, mig og Andreas Nederland. Men denne gang med special guest: Niels Paridon, kendt filmnørd fra den ældste danske filmpodcast Filmnørdens Hjørne. Niels har nemlig fundet et par klenodier, og da han ikke selv er i besiddelse af en fremviser, måtte vi selvfølgelig invitere ham forbi.
Det viste sig at være en absolut klassiker, en af de bedste super 8 film nogensinde, og en meget mærkelig overraskelse. Lyt med, når vi ser hele fire film igennem. Udover den sære overraskelse er det disse titler:
JASON AND THE ARGONAUTS
Rulle 4 af en nedklippet version af Ray Harryhausen-klassikeren. Den med skellethæren! 60 meter, s/h tone.
Udgivet på super 8 af Columbia Pictures Home Movies
BATMAN: THE LIVING CORPSE
En nedklippet version af afsnit 3 af den første Batman-film nogensinde. Den med Lewis Wilson som Batman. Adventures of Batman fra 1943. 60 meter, s/h, stum
Udgivet på super 8 af Columbia Pictures Home Movies
THE MAN FROM THE DINER’S CLUB
Nedklippet udgave af Danny Kaye “komedie” fra 1963. 120 meter s/h stum. Den med den uforståelige handling.
Udgivet på super 8 af Columbia Pictures Home Movies