Om jeg bruger min computer til at spille på eller til arbejde: Kvaliteten af skærmen er supervigtig. Det fandt jeg selv ud af i mine tidlige 20’ere, hvor jeg købte en fabriks-farvekalibreret monitor fra Dell. Prisen var 7.500 kroner, den var på afbetaling, og jeg har sjældent været så glad for en skærm som den.

Der var flere faktorer, der spillede ind. Den første var størrelsen – 27” var på det tidspunkt gigantisk for en computermonitor, og på grund af de mange inputs bagi, kunne jeg både sætte min computer og alle mine konsoller til den. Det konsoliderede området, som mine teknikting fyldte, og det er altid godt med lidt orden.

Den vigtigste faktor var dog, at skærmen var blevet kalibreret fra fabrikken, så den viste korrekte farver, uden at jeg skulle gøre noget. Det var altså en gamechanger.

Siden da har jeg udelukkende arbejdet og spillet på skærme, som kom farvekorrigeret ud af kassen. Det gør en kæmpe forskel for al den underholdning, man bruger monitoren til.

Jeg har sidenhen haft et væld af monitors i hænderne, og den nyeste er BenQs PD3200U – en skærm med et kedeligt navn, men med et fantastisk behageligt billede. Og vigtigst af alt: evnen til at vise farve, præcis som de skal se ud. En vigtig funktion i kraft af, at jeg bruger en del tid på at klippe indslag til TV. Når jeg for eksempel laver colorgrading af en video, har jeg brug for, at monitoren viser mig, hvordan billedet rent faktisk ser ud.

Lige for at få noget på det rene – PD3200U er ikke en typisk skærm til gamere. Opdateringshastigheden er sølle 60hz, og den indeholder ikke smarte teknologier som Nvidias G-Sync eller AMDs Freesync. Monitoren er lavet til medieskabere, ingeniører, der bruger CAD-programmer, og animatorer. Jeg bruger den til at klippe TV-programmer og til at spille på, og den skuffer ikke på nogen punkter. For er man lidt snild, kan man godt vride nogle flere hz ud af den, hvis man altså er opsat på at game ved højere frekvenser.

Selve panelet er af IPS-typen, som kommer med fordele og ulemper. IPS-monitorer leverer som regel et rigtig pænt billede, der kan beskues fra alle vinkler, uden at farverne ændres voldsomt, som tilfældet er med for eksempel TN paneler. Men IPS er heller ikke ligeså hurtige som hverken TN- eller VA-paneler, så man skal regne med omkring 4ms responstid, som ikke er den hurtigste, men heller ikke specielt langsom. (Jeg har prøvet paneler med op til 8ms responstid – det kunne mærkes.)

Bagpå monitoren finder man et hav af inputs. En Displayport (v. 1.2), en Minidisplayport (v. 1.2) og to HDMI indgange, der begge understøtter HDCP 2.2, hvilket altså betyder, at man også kan nyde UHD BluRay film på denne skærm. (UHD eller 4K blurays kan ikke afspilles på skærme uden HDCP 2.2.) Der er desuden en SD-kortlæser og hele 6 USB 3.0 porte, så man aldrig mangler indgange til eksterne harddiske, eller hvad man nu kan finde på at sætte til, der bruger USB interface. Der er også en KVM switch, så man kan tilslutte to forskellige computere, men bruge samme keyboard og mus – ikke en funktion jeg selv har brug for, men den er der.

Andre ting der er værd at fremhæve ved BenQs PD3200U:

Størrelsen

Som man måske har regnet ud via monitorens navn, så er vi ude i en størrelse af 32”. Det er en gigantisk skærm, og et sandt monstrum at sidde foran, især hvis man kommer fra for eksempel en 24” skærm, som lige nu er en populær størrelse. Den høje opløsning på 4K kræver en hvis størrelse, og jeg synes at 32” er det såkaldte sweetspot. Ikke for stort, ikke for lille.

Hotkey-Puck

Der er knapper på selve skærmen til at komme ind i menuerne og sådan noget, men der følger også en lille cirkelformet fjernkontrol med, og den gør det latterligt nemt at skifte input-signal eller sætte PiP (Picture and Picture) op. Flere producenter burde inkludere en lignende løsning.

Flickerfree panel

Typisk når man køber en billig skærm, kan man komme ud for at blive meget træt i øjnene af at kigge på den i lang tid af gangen. Det hænger sammen med at skærmen sådan set blinker 60 gange i sekundet, og det er anstrengende for øjnene. BenQs skærm er bygget til at være flimmerfri, og det kan virkelig mærkes sidst på dagen.

Lige ved og næsten

BenQ rammer næsten sømmet lige på hovedet med PD3200U, men der er altså en enkelt funktion, som burde have været inkluderet – HDR (High Dynamic Range). Nu laver jeg ikke vanvittig mange ting, hvor HDR er understøttet, men det ville være super fedt at kunne spille Destiny 2 med HDR, eller hvad med Shadow of the Colossus, hvis HDR-funktion er fuldstændig fantastisk. Men det må nok vente til næste version af skærmen.

Udover det lille fartbump, så er PD3200U en fremragende skærm, der får spil, film og billeder til at se fantastiske ud. Den koster lige nu omkring 7500kr. og det er jo ikke helt billigt, men jeg synes, man får noget for pengene med tanke på skærmens størrelse.