UGENS ANBEFALING: CHRONICLE

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Chronicle (2012)

Det er bestemt en nydelse at se hundedyre og æstetisk smukke science fiction-film som Interstellar og Blade Runner 2049, men mindre kan også gøre det, når bare historien og skuespillet fungerer. Chronicle fra 2012 har udmærkede effekter, men er bestemt ikke en flot film i klassisk forstand, da den hører under subgenren ’found footage’. Det betyder, at den nærmest ligner én lang hjemmevideo i stil med 1990’er-gyserklassikeren The Blair Witch Project og Matt Reeves fine Cloverfield fra 2008. Til gengæld er dens take på genren forfriskende, for det er en slags realistisk superheltefilm, der demonstrerer hvordan teenagedrenge i virkeligheden ville reagere, hvis de fik overnaturlige kræfter – for ville de redde verden med det vons? Næppe.

Dane DeHaan spiller high school-eleven Andrew, en socialt akavet outsider, der skiftevis får bank af sin alkoholiserede far eller mobbes af sine klassekammerater. Andrew elsker umiddelbart kun to ting i livet; sin mor og sit kamera – men moren er dødeligt syg, og familien har svært ved at betale for hendes dyre medicin. Andrews kamera er til gengæld pålideligt og dokumenterer alt i hans liv – både de eksplosive angreb fra faren og den ømme kærlighed fra moren. Det nærmeste Andrew kommer en ven er fætteren Matt, en sød og lidt nørdet type, der konstant citerer filosoffer.

De tager sammen til et afsidesliggende rave, og selvom Andrew hurtigt trækker sig fra festen ender de to sammen med den populære Steve ved indgangen til en underjordisk grotte, for Steve vil gerne have optaget nogle mystiske lyde der tilsyneladende kommer fra undergrunden. De går derned og opdager en fascinerende krystallignende udformning, der får kameraet (og dem) til at gå amok.

Et par uger efter ser man igen de tre fyre, nu i højt humør – de filmer deres nyfundne telekinetiske evner, som de opøver og bruger til at lave drengestreger. Men efterhånden som deres evner bliver stærkere, bliver deres pranks også vildere og vildere, og Andrew føler trang til at straffe provokerende opførsel fra sine omgivelser…

Det er selvfølgelig dømt til at gå galt, når tre teenagedrenge pludselig får den slags evner, især når den stærkeste kæmper med så mange indre og ydre dæmoner, som Andrew gør – det giver næsten mindelser til Carrie fra 1976. DeHaan gør det fremragende som den plagede Andrew, selv om han er svær at holde af som hovedperson, da han langt fra opfører sig sympatisk.

Chronicle er instruktøren Josh Tranks spillefilmsdebut, og han fulgte den op med Fantastic Four i 2015. Sidstnævnte er desværre ret mislykket – det virkede ellers som et godt match – men Chronicle er bestemt værd at se.