COWBOYS VS. LASTBILER

Da den ikke særlig vellykkede filmatisering af tegneserien Cowboys vs. Aliens kom i 2011 reagerede de fleste med fornøjelse over titlen, for sammensætningen af cowboys og aliens er jo tiltalende uanset filmens svingende kvalitet. Men blandingen af cowboys og elementer fra den moderne verden er ikke nye. Den berømte Mascot-seriefilm The Phantom Empire fra 1935 blander sci-fi og western-elementer på samme måde, og året før havde samme firma (der var gode til sensationer) lavet cowboyfilmen In Old Santa Fe, en af de første, hvor moderne 1930’er-teknologi blev blandet med det vilde vesten.

Og snart efter delte de utallige B-westerns sig i to kategorier – dem, der foregik i det historiske vilde vesten – og dem, man kaldte modern westerns – og her var hestene og seksløberne ikke alene i de små præriebyer. Nu var der telefoner, biler og elektricitet. Ingen studsede over det oplagt anakronistiske, og filmenes mange fans købte det uden tøven. Det var nærmest som om filmene foregik i det aktuelle USA, bare i nogle særlige områder, hvor der endnu ikke var andet end jordveje og hvor byerne endnu ikke have brolægning.

En af mine yndlings modern westerns er fra 1939, produceret af den legendariske producer-fedthas Sam Katzman. Katzman havde på det tidspunkt sit eget studie, Victory, som han dog snart lukkede for nogle år senere at blive top-B-film-producent på Columbia. Katzman kunne lave film for ingenting, og hans seriefilms genbrug af scener fra arkivet, stock shots, er ekstrem. Som f.eks. den sidste af slagsen, Blazing the Overland Trail.

På Victory-studiet var westerns fremherskende. Code of the Cactus er en af dem, og jeg genser den ofte, for den kan noget helt særligt. Den handler om de såkaldte truck rustlers, kvægtyve, der bruger store lastbiler, som de kører ud på prærien og bruger til at snuppe kvæg. Man skulle tro, at det ville virke helt forkert, men det gør det ikke.

Den produktive B-film-instruktør Sam Newfield har skruet filmen sammen med stor opfindsomhed. Stjernen er den stålsatte Tim McCoy – i rollen som helten Lightning Bill Carson – en figur han spillede i flere film. De stakkels kvægavlere mister deres besætning til de skumle lastvogne, som de jo ikke kan ride efter. Så de telegraferer efter Carson (de ringer ikke, selvom det skulle være muligt) – men han kommer ikke.

I stedet dukker en flamboyant mexicaner op – Miguel – og han tilbyder sin hjælp. Han hyres af skurkene og får på den måde indblik i deres metoder. Og sørme om den sjove mexicaner, som både de gode og de onde hurtigt bliver venner med, er selveste Tim McCoy alias Bill Carson. I forrygende forklædning og overraskende morsomt spil. OK, han gør lidt nar af engelsk med mexicansk accent, men ikke så slemt, at det gør noget.

Jeg holder meget af denne film, dels fordi den udnytter de moderne westernes muligheder for at bruge moderne teknologi på en sjov og logisk måde – dels fordi den viser Tim McCoy i topform, som stålsat helt, karikatur og nærmest en trickster, der sætter lus i skindpelsen altimens hans opklarer mysteriet og (spoiler) fanger skurkene.

Code of the Cactus er smukt fotograferet af Marcel Picard, og rollelisten viser med al tydelighed at producenten Sam Katzman var loyal overfor sine faste folk og sørgede for, at de altid havde arbejde. Flere store B-western-navne er med: Dave O’Brien er en af heltene, Ted Adams den skumleste af skurkene, Bob Terry en af hans håndlangere og Ben Corbett er McCoys gamle følgesvend (som dog ikke kan genkende ham i forklædningen….).

Filmen ligger på Amazon Prime, men der er også en fin kopi på youtube, selvom den ikke har undertekster som på Amazon – og det hjælper faktisk en del, for ikke al dialogen er lige distinkt.