Ja, selvfølgelig skal jeg se THE MANDALORIAN, men da jeg lukkede op for Disney+ i morges og begyndte at rode rundt på siden, var det helt anderledes guld, jeg så efter. Og selv om udvalget måske ikke er nær så stort som amerikanernes, er der alligevel meget, jeg har tænkt mig at se over det næste stykke tid. Som gammel Disney-fan er det nærmest uvirkeligt med et sådant skatkammer så nemt tilgengængeligt (jeg tog imod intro-tilbuddet, så prisen stiger først i september 2021…..).
Jeg indrømmer at jeg har det meste på DVD i forvejen, så egentlig er det ren dovenskab, når jeg så vælger at streame det istedet (men det er en alligevel behagelig følelse, at have det bedste på et fysisk format, der ikke bare kan forsvinde igen….)
Og så er der sjældne ting – og det er selvfølgelig noget af det, jeg først ser på. Men her er mine umiddelbare nedslag på denne premieredag.
HISTORIEN OM ANIMATION
1955-episode fra Disneyland-tv-serien, hvor Walt Disney selv fortæller om animationskunstens opståen og teknik. Hvem ellers skulle fortælle den? Disney var perfekt som studievært. Et forbillede, kunne man sige.
https://www.disneyplus.com/da-dk/movies/historien-om-animation/2m8STF9PpUDF
ICHABOD AND MR. TOAD
Fremragende dobbeltfilm fra 1949 med Vinden i Piletræerne som første del og historien om den hovedløse rytter og den angste Ichabod Crane som anden del.
https://www.disneyplus.com/da-dk/movies/the-adventures-of-ichabod-and-mr-toad/74sGKrq2Gm6j
DISNEYPARKERNES HISTORIE
Leslie Iwerks’ helt nye dokumentarserie om arbejdet med at skabe parkerne, især den kunstneriske proces bag f.x Pirates of the Caribean og The Haunted Mansion. Jeg har set de første to, og det er meget grundigt – og også kontroverser er med, så ikke helt rosenrødt, som man måske kunne frygte.
https://www.disneyplus.com/da-dk/series/disneyparkernes-historie/6ryoXv1e1rWW
THE THREE CABALLEROS
Her er en overraskelse: den gamle film fra 1944 med Anders Ands rejse til Sydamerika er der selvfølgelig, og den er hyggelig, men Disney+ har også den nye serie, som ellers har været gemt væk siden den blev produceret for fem, Jeg skrev lidt om den i 2018. Ikke at jeg har de helt store forventninger, men den skal selvfølgelig ses. Serieudgaven hedder Legenden om de tre caballeros.
https://www.disneyplus.com/da-dk/series/legenden-om-de-tre-caballeros/6qu36YxNKkaP
SIGN OF ZORRO
Heldigvis er mange ag de gamle live action-film fra Disney-studierne også med. Flere af dem er imponerende gode, selvom de måske er lidt corny – men altid meget velproducerede. Sign of Zorro er et sammenklip af flere episoder fra Zorro-serien (1957-59).
https://www.disneyplus.com/da-dk/movies/the-sign-of-zorro/5nYxALl3eJAv