Gæsteforfatteraf BENJAMIN STEGELMANN
Id Software er et af spil-industriens vigtigste firmaer. I 1992 opfandt de skydespillet med Wolfenstein, og i 1993 viste de genrens potentiale med Doom. Med John Carmacks revolutionerende 2.5D spil-motor bag sig, og John Romeros geniale level-design, skabte de et vidunderligt blodigt spil, fyldt secrets og horror. Og med Doom II skruede de endnu mere op for blodet.
Id fortsatte med at revolutionere industrien med Quake, og deres nyere Doom spil, men de to første har stadigvæk en speciel plads i hjertet hos Doom-fans, og spilles stadigvæk af mange, selv om det er 26 år siden det originale spil udkom. De 26 år betyder også, at Doom har et enormt repertoire af fan-skabte baner og mods, som holder spillet i live selv i dag.
Derfor vil jeg nu gennemgå nogle af mine yndlings-mods til disse to spil.
De fleste har nok allerede hørt om Brutal Doom, så jeg vil gøre min beskrivelse af denne mod meget kort. Brutal Dooms mål ligger i titlen: den går efter at gøre Doom mere ’brutalt.’ Og det triumferer den også i på næsten alle led. Selvom det på overfladen kun ligner en mod der tilføjer mere vold end hvad man skulle tro var muligt, laver den også andre ændringer på gameplayet, der giver spillet en meget moderne, men stadigvæk tydelig Doom-følelse.
UAC Ultra er en relativ simpel megawad fra 2010. Med 11 baner og to nye monstre tilbyder modden en kort, men gennemtænkt kampagne dybt nede i UACs underjordiske Marsbase.
Alle banerne virker meget gennemtænkt og flyder enormt godt mellem hindanden. Der er også nogle utroligt godt designede arenaer, hvor man kæmper mod horder af dæmoner og et stort antal af boss battles, som alle er udfordrende, men ikke unfair.
Nok en af mine yndlings baner, Skagway, demonstrerer UAC Ultras fantastiske design. I banen skal man kæmpe sig gennem en lang, radioaktiv kløft. Det betyder at man er meget afhængig af rad-suits, som gør at man undgår den skade som radioaktiviteten medfører. Banen tilbyder lige akkurat lidt flere rad-suits end man har brug for, men også kun lige, og det betyder at man, samtidig med at man nedskyder enorme horder af dæmoner, holder sig opmærksom på hvor den næste rad-suit er. Man er konstant på en timer, som gør de allerede svære kampe mere nervepirrende.
Alene for denne bane er det værd at downloade UAC Ultra, og med resten af moddens baner har man ingen grund til at lade den ligge.
Winter’s Fury er en mod til Doom II, der foregår efter spillets handlinger, oppe på et koldt bjerg, ved det fængsel hvori menneskene anbragte ’The Icon of Sin’.
Men ligesom næsten alle andre Doom spil, så ligger historien ret langt væk fra fokusset, og kan meget nemt bliver ignoreret. Det der ligger i fokus for denne mod, er til gengæld grafikken. For, selvom grafikken måske teknisk set er meget det samme som dengang, gør denne mod utrolig god brug af let belyste rum fyldt med monstre, der giver et utroligt god atmosfære. Selv om banerne alle kunne være designet lidt bedre, da de alle mangler en form for flow, er det en fed oplevelse at bevæge sig gennem dette iskolde miljø.
Winter’s Fury tilbyder dog også nogle meget underholdende bosskampe, som alle er både udfordrende og sjove.
Pirate Doom, som udkom i 2013, får en til at stille mange spørgsmål. Først og fremmest ’’hvorfor lige pirater?’’ efterfulgt af ´´hvordan kan det være SÅ godt?’’
For Pirate Doom er virkelig 1000 gange bedre end modden har lov til. Med en stil der tager meget inspiration fra Monkey Island, tilbyder denne megawad 18 nye baner, alle utrolig dedikeret til pirat temaet, blandet med et fantastisk flow og god variation. Man kommer til at dræbe piratdæmoner overalt – fra et skib til et cirkus og en kirkegård.
Alle ens våben har også fået et makeover for at passe bedre ind. Selv om de fleste fungerer som man forventer fra det normale Doom, er nogle blevet ændret mere end andre. Til at starte med er bazookaen blevet udskiftet med en kanon. Det betyder at kanonkuglerne falder hurtigere end raketter, og man skal derfor sigte højere end hvor ens mål er. Plasmariflen er også blevet udskiftet med en kanon. Denne kanon affyrer dog bare mindre kanonkugler med en højere skudhastighed. BFG’en er blevet fuldstændigt fjernet, og i dets sted træder en utroligt kraftfuld dynamit-kaster, som nemt kan rydde et rum af dæmoner indenfor meget kort tid.
Pirate Dooms charme og geniale design gør at denne mod helt klart er værd at downloade
I 2018 fejrede Doom 25 års fødselsdag, og i den anledning valgte en af skaberne bag det oprindelige Doom, John Romero, at begynde arbejdet på en ny, gratis, uofficiel femte episode til det allerførste Doom spil, ved navn Sigil. Modden blev så udgivet i maj 2019 og kom med 9 baner, der tager spilleren gennem et helvede, som ender med både at se flot ud, samtidig med at det er trofast overfor det oprindelige spils udseende og stemning.
John Romero er kendt blandt Doom fans for at være geniet bag nogle af de bedste Doom baner til de gamle spil, og selv om det måske godt kan være noget af en overdrivelse, så er hans talent helt tydeligt i denne mod. Alle banerne har et fantastisk flow, og byder alle på originale og kreative ideer. Det skal dog også siges at den kan være meget svær. Er man vant til at spille på Ultra-Violence sværhedsgraden er det nok en god ide at skrue ned til Hurt Me Plenty i første gennemspilning. Romero gør nemlig meget brug af boss fjender som Cyber Dæmonen, som man vil møde allerede i tredje bane på Hurt Me Plenty. Sigil føles dog aldrig unfair, da disse fjenders placering kan køre det nemt at slå dem ihjel hvis man tænker sig om.
En af de største problemer med Sigil er dog at banerne alt for ofte bliver for mørke. Det kan tit i mange lange dele af visse baner blive meget svært at se hvad der foregår, og selvom Doom har gjort brug af mørke områder for at skabe spænding og en smule horror, bliver det altså brugt for meget her, og er derfor mere frustrerende end godt.
Dog er det ikke det største problem i verden, og Sigil er helt klart værd at spille hvis man bare leder efter noget helt gammeldags Doom morskab.