Der er vampyrfilm, som leverer varen med blodsugning, levende døde og generelt, hyggeligt gys. Og så er der dem, der efterlader tilskueren forvirret og fascineret. Carl Th. Dreyers Vampyr er en af dem, Jesus Francos Vampyros Lesbos en anden. Film, der bruger vampyrmytologien i et meget personligt lys, som afspejler en instruktør, der ikke bekymrer sig så meget om publikum som om sine egne, indre dæmoner.

Men siger man instruktøren Lambert Hillyers navn, vil de fleste nok ikke tænke auteur som med Dreyer og Franco. Han er ukendt for de fleste, og alligevel står han som instruktør af den excentriske vampyrfilm Dracula’s Daughter, som kan ses i Cinemateket nu på lørdag. Den fås selvfølgelig også på DVD og bluray, men at se den på et stort lærred er så stor en sjældenhed, at jeg vil anbefale det.

Draculas datter er plaget af angst for, at hun også er vampyr. Hun søger hjælp i psykiatrien, og der er klare paralleler til andre psyiske lidelser, der efterlader den ramte i en tilstand af uforklarlig angst. Men den store psykiater kan ikke hjælpe, og da behandlingen mislykkes, reagerer reagerer med aggression og vrede (eller er det besættelse og begær?).

Det meste af filmen foregår i moderne civiliserede omgivelser – mens sidste del er henlagt til Transsylvanien og de sædvanlige vampyromgivelser – bare med en helt anden og særere stemning. Det er ikke et gotisk gys, men snarere et psykologisk drama, en hallucination – og måske et forsøg på at trænge ind i kvindens inderste.

Der er lesbiske undertoner – på samme måde som der er seksuelle undertoner i hele vampyr-mytologien – men det er ikke dem, der fascinerer mest, selvom Gloria Holden har en ganske særlig udstråling. Det er plottets dunkelhed og dets klare ønske om ikke bare at være en vampyrgyser.

Lambert Hillyer var som sagt ikke auteur. Han var klassisk håndværksinstruktør, der lavede de film, han blev sat til. I 20’erne lavede han nogle af den store cowboystjwerne William S. Harts bedste film, smukke westerns med fokus på realisme og ofte megen symbolik. Men han skrabede også bunden, for han stod bag den vidunderligt ringe seriefilm Adventures of Batman i 1943. Han døde i 1969, 75 år gammel.

Han er et godt eksempel på, at håndværksinstruktører ind i mellem bryder med alt, hvad man forventer, og laver noget, der er virkelig markant og anderledes.

Dracula’s Daughter er en sådan film.

 

Dracula’s Daughter, 1936

Instruktør: Lambert Hillyer

Hovedroller: Gloria Holden, Otto Kruger, Marguerite Churchill

71 min.

Filmen kan ses i Cinemateket, lørdag den 22.september kl. 21.30

Jess Franco har også lavet en film med næsten samme titel på engelsk: Daughter of Dracula