Netflix har haft stor succes med den animerede fantasy-serie The Dragon Prince, skabt af Aaron Ehasz og Justin Richmond. Ehasz er især kendt for serien Avatar – The Last Airbender, og det kan man sådan set godt se i Dragon Prince-stilen.
Serien startede sidste år, og Netflix har netop meddelt, at der også kommer en sæson 3.
Dragon Prince-serien produceres i Vancouver, og instruktør er danskeren Villads Spangsberg. Men hvem er han?
Jeg var så heldig at få ham i studiet, så her er en Stegelcast, hvor Villads fortæller om sit arbejde med animation generelt – og især Dragon Prince.
Villads havde tilmed en tegning med – den forestiller kæledyret Bait (af racen Glow Toad)
Dragon Prince, 2018-19
Instruktør: Villads Spangsberg, Giancarlo Volpe
Serien kan streames på Netflix