Det er sjældent at en reklame for et nyt spil er særlig spændende. Et bureau har klasket nogle sekvenser med en masse action sammen og sat en speaker på, som lige får jappet de vigtigste informationer af.
Men det sker at en reklamefilm for et spil får hårene til at rejse sig på armene – enten fordi den er rørende, sjov eller bare rigtig godt skruet sammen. Og nu skete det igen, her i denne uge:
Microsoft netop smidt en trailer for deres helt nye Forza Horizon 4 online, og den er alt andet end kedelig. I stedet for at lade billederne tale for dem selv, har de lokket den kendte stemmeskuespiller Maurice LaMarche (Futurama, bl.a.) i speakerstudiet for at imitere David Attenborough og tale om den smukke natur, dyrene (som her er biler) og det britiske landskab. Men han forstår ikke, hvad han han laver, og det ender med at være rigtig sjovt.

I 2006 udkom det første Gears of War, og med spillet en trailer som fik alle nerveender til at stritte. Det var en lille historie om hovedpersonen Marcus Phoenix, og hans endeløse kamp mod monstre, der var ude på at udrydde menneskene. Det lyder umiddelbart ikke som noget specielt. Men en lille genistreg fra skaberne var at lade Tears for Fears’ nummer “Mad World”, fylde hele lydbilledet og det var intet mindre end perfekt.

Og så var der Dead Island fra 2011. Ugh. Den fik tårene til at trille. Selvom spillet viste sig ikke at være så fantastisk, er den traileren intet mindre end perfekt. De døde er begyndt at genopstå, og her får man en voldsom historie, baglæns endda, om hvordan en lille pige er blevet bidt….hjerteskærende, blodig og smuk. Snøft…

FORZA HORIZON 4

Microsoft, 2018

 

GEARS OF WAR

Epic, 2006

 

DEAD ISLAND

Techland, 2011