FOXY BROWN ER TILBAGE I BYEN

Er Pam Grier den første kvindelige actionhelt i nyere tid? Hun ramte ihvertfald plet i 70’erne. Hun var stjernen i blaxploitation-film som Coffy (1973) Sheba, Baby (1975) og Foxy Brown (1974), og nu kan man gense den sidstnævnte i forbindelse med festivalen Golden Days, der samarbejder med Cinemateket om at vise udvalgte B-film i september. Den kan ses på mandag 3.september kl. 19.15.

Og faktisk er hun egentlig ikke “tilbage” i byen, for Foxy Brown fik i modsætning til Coffy ikke premiere i danske biografer den i 70’erne. Ærgerligt, for så kunne den måske have fået en “smuk” dansk titel, ligesom Coffy, der hed Coffy – den nådesløse hævner!

Filmen handler om Foxy Brown, hvis politiagent-kæreste bliver dræbt af medlemmer af et narkokartel, fordi hendes taber-narkobror forråder ham.

Det kommer alle bad guys til at fortryde! Foxy tager sagen i egen hånd, og hun infiltrerer det firma, der står bag både stofferne og en prostitutionsring – ved at give sig ud for at være prostitueret.

Foxy udnytter sin attributter til det fulde – hun gemmer sin lille pistol i sin bh eller i sin afro, men selv om hun bruger sin sexappeal, så er hendes største fortrin hendes hjerne. Hun er klogere end de andre og outsmarter skurkene.

Det er forrygende, når hun tager kreative midler i brug for at nedlægge skurkene – blandt andet ståltråds-bøjler!

Ikon for både kvinder og minoriteter

Blaxploitation-film spiller på klicheerne om afroamerikansk kultur, så det er nok utænkeligt, at de kunne være lavet i dag. Men derfor kan man heldigvis stadig nyde filmene fra 70’erne, med deres lækre tøj, funky soundtrack og komisk overdrevne vold og dødsfald.

Selv om Foxy Brown i skikkelse af vidunderlige Pam Grier viser bare bryster i en grad, som ikke er helt nødvendigt, og at der generelt er en masse nøgenhed, så er Foxy altså et feministisk ikon, fordi hun sparker gedigent røv – og det uden at give afkald på sin sexede girlpower.

Pam Grier selv blev et ikon for minoriteter og kvinder, og selv om hendes karriere gik lidt i dvale i 80’erne og starten af 90’erne, så skrev Quentin Tarantino Jackie Brown til hende, fordi han elskede hendes film fra 70’erne.

Det var instruktøren Jack Hill, der lavede Foxy Brown og Coffy, og han opdagede Pam Grier. Hun var receptionist for American International Pictures. Med den karisma og skønhed, hun besad, var han ikke i tvivl om, at hun kunne blive en stjerne. Og det er også hendes udstråling, der gør filmene værd at se, også i dag.

Foxy Brown kan ses i Cinemateket 3. og 8. september i forbindelse med Golden Days festivalen – og de viser også andre fremragende b-film. Programmet kan ses her.

“She’s brown sugar and spice, but if you don’t treat her nice she’ll put you on ice!”