FRANK OZ: JEG ER VILD MED JAR JAR BINKS

Det er en af filmhistoriens store skabende kunstnere, der i et tweet i sidste uge erklærede Jar Jar Binks sin kærlighed.  “Jeg ved, jeg vil blive stegt og spiddet for at sige det, men jeg har aldrig forstået det utrolige had, folk har udtrykt mod ham.”

Og Frank Oz er jo ikke hvem som helst. Som dukkefører stod han bag flere af de mest populære Muppets, og han var en stor del af det programs universelle popularitet og vidunderlige humor. Hans stemme er uløseligt knyttet til Yoda, og ved siden af det har han instrueret en hel stribe fremragende live action-film.  De vittige komedier Bowfinger og Dirty Rotten Scoundrels, begge tæt på at være mesterværker, kupfilmen The Score og den sorte komedie Death at a Funeral.

“Jeg arbejder med figurer,” skriver Frank Oz om Jar Jar. “Han er en FANTASTISK figur!”

Men han ved, at han leger med ilden, for Jar Jar Binks er ikke blot den mest fan-forhadte figur i Star Wars-universet. Han er nok en af de mest forhadte fiktive personer i nyere tid.

Frank Oz har bare ikke til sinds at give sig. Han synes Jar Jar er sjov, og han provokerer med sit tweet. For er hadet til Jar Jar ikke en helt overdreven reaktion? Og ville det ikke være rimeligt at kunne sige, at man synes, han er sjov? Og at han ikke er en racistisk karikatur, men bare en pudsig sidekick i Fedtmule-kategorien.

“Go ahead. Shoot,” skriver Oz på twitter: “Gimme all ya got—but you’ll never make me change my mind.”

Ahmed Best, skuespilleren der indtalte Jar Jar og lavede hans bevægelser til motion capture, har været vant til at blive chikaneret af ulidelige fans, der mente, at han var en skurk. Frank Oz’ støtte har vist, at der er mange fans, der ikke hader Jar Jar.

Lige nu arbejder Best på et soloshow, hvor han fortæller sin historie. Fan-hadet var tæt på at tage livet af ham, da The Phantom Menace var ny. Det lyder som et spændende show, for hans situation er både enestående og symptomatisk for den destruktive flokmentalitet, der til tider viser sig i fankredse.

Men er Jar Jar sjov? Måske har han i hvert fald fortjent en revurdering, og det er nok det, Frank Oz lægger op til.