LEGENDEN RENÉ GOSCINNY – MØD HAM I PARIS

I år er det 40 år siden, René Goscinny døde, kun 51 år gammel. Og det er stadig lidt svært at acceptere en verden uden denne mands særlige talent. Hans lune, hans produktivitet, hans opfindsomhed og hans kloge, vittige humor. Men man kan komme tæt på ham, hvis man besøger den smukke og omfattende særudstilling om ham i Paris. Den er åben frem til 4. marts 2018, så der er stadig tid til at planlægge en lille tur – og der er jo som bekendt ingen ende på Paris, så en sådan tur har mange andre fordele.

Udstillingen er på museet for jødisk kunst og historie i rue du Temple, og Goscinny – hvis familie var jødiske emigranter fra Polen – fylder flere etager.  Og den er grundig. Hans families baggrund illustreres med mængder af fotos. Barndommen tilbragte han i Buenos Aires, og som ung mand flyttede han til New York. Her mødte han i 40’erne en række af de tegnere, som siden skabte MAD Magazine, og her mødte han også to belgiske tegnere, han senere skulle arbejde sammen med, Jijé (Jerry Spring) og Morris (Lucky Luke).  Tegneserie- og illustrator-kredsene i New York havde stor indflydelse på ham, og han brugte, hvad han lærte, da han i starten af 50’erne var tilbage i Frankrig.

Udstillingen følger ham i tykt og tyndt, og der er også eksempler på hans egen, tidlige indsats som tegner. Her er hans fremragende – og kærlige – karikatur af Winston Churchill.

Men det var ved skrivemaskinen, Goscinny fandt sit kald. Som redaktør af bladene Tintin og Pilote fik han løftet kvaliteten af den fransk-belgiske tegneserie, og som forfatter af Asterix og Lucky Luke skabte han to evigtgyldige mesterværker.

Heldigvis viser udstillingen også mange af Goscinnys værker, som vi hører alt for lidt til i dag. F.eks. den geniale Iznogood, om storvesiren, der vil være kalif i stedet for kaliffen og derfor lægger den ene nedrige, katastrofale plan efter den anden. Et genialt koncept, hvor Goscinnys sans for et godt plot og en vittig pointe var på sit højeste – kombineret med Tabarys ofte grotesk udtryksfulde tegninger. Hvorfor ser vi ikke en genudgivelse af Iznogood på dansk?

Men Iznogood (Iznogoud på fransk) er altså med – og der er eksempler på mange andre serier, hvor Goscinny har sat sit markante aftryk.

Der er heldigvis også mange fotos af mesteren selv. René Goscinny med det milde, joviale, skælmske blik – en mand, man gerne ville have mødt – fordi han ikke blot virkede som en stor kunstner, men også som et umådelig godt menneske.

Udstillingens plakat siger det hele – en stor mand med fire af sine største figurer (nej, han skabte ikke Lucky Luke, men han formede ham). Den lille dreng er Le Petit Nicholas (på dansk Lille Jeppe), skabt til en serie børnebøger sammen med tegneren Sempé.