PRESTIGEFYLDT PRIS TIL ANIMATIONSFILM I CANNES

I disse dage er der festival i Cannes, hvilket er lig med masser af prisuddelinger.

Foruden hovedkonkurrencen er en af de største sidekonkurrencer La Semaine de la Critique, med hovedprisen Nespresso Grand Prize, og det er en af de mest spændende. Den uddeles nemlig kun til folk, der debuterer eller har lavet deres anden spillefilm, så det er her, man finder nye og ukendte talenter.

I år blev det Jérémy Clapin, der vandt for sin animationsfilm I Lost My Body, der var i konkurrence med seks live action-film.

Filmen handler om en hånd, der bliver adskilt fra sin krop, og så prøver at finde tilbage på den. Ja, det lyder skørt, men traileren viser vitterligt en hånd, der i bedste Addams Family-stil bevæger sig gennem by og undergrund i sin færd.

Sympatisk hånd

Det er en filmatisering af bogen Happy Hand, som er skrevet af Guillaume Laurant, der også har været manuskriptforfatter på blandt andet Den fabelagtige Amélie fra Montmartre og flere andre af Jean-Pierre Jeunets film.

De skæve eksistenser, som kendetegner hans historier, går igen i denne film. Den unge mand Naoufel – hvis hånd det er, der bliver afskåret – har svært ved at passe ind, efter at han har mistet sine forældre i en ung alder.

”Ideen om en kropdels selvstændighed er meget stærk. Det er absurd, men det skal virke ægte. Udfordringen var stor: Hvordan skaber man empati med en ting, der ikke har et ansigt?” har Clapin fortalt i et interview med Cartoon Brew.

Filmen ses blandt andet fra håndens synspunkt, men den ser sit tidligere liv i flashbacks og fra en anden vinkel end Naoufel.

Smuk kortfilm

Stilen i I Lost My Body er mere realistisk end i de animerede kortfilm, Jérémy Clapin tidligere har lavet. Selv om de alle har en absurd og mørk undertone, så var hans tidligere kortfilm langt mere eksperimenterende i stilen.

Hans kortfilm Skhizein har elementer, der ligner pap og sten, som var det stop motion. Det giver et syret og meget håndgribeligt udseende til den fabulerende film om en mand, der bliver ramt af en meteor, så han eksisterer præcis 91 cm fra sig selv.

Filmens titel kommer fra græsk og betyder noget a la ”at splittes”, og det er også det, hovedpersonen bliver – bogstaveligt. Det er svært at beskrive, men det er smukt og fascinerende at kigge på. Filmen er holdt i sepia-farver og er en trist affære.

Hvorvidt I Lost My Body kommer i dansk biografdistribution vides endnu ikke.