Ved årets Gamescope, alias Starcade, var Jakob Stegelmann og jeg taget til Aalborg – ikke bare for at se på de mange danskudviklede spil som blev vist frem, men også for at lave et slags live redationsmøde, hvor en håndfuld udviklere havde givet os adgang til deres spil. Nogle var meget lidt færdige, mens andre stod som var klar til at blive udgivet med det samme.

Her er de syv spil, vi så på:

AGE OF SPACE – PodPal Games

Alt ved Age of Space virker spændende. Et spil der foregår i rummet, hvor der skal kæmpes kampe, med laservåben og store krigsskibe. Men allerede i spillets tutorial fornemmer jeg at noget er galt. En stemme fortæller mig om knapper jeg skal trykke på, men knapperne ligger ikke hvor de skal, og da jeg så endelig kommer ind i det rigtige spil så virker intet som jeg det er blevet forklaret.

Jeg havde klart forstået det som at være en variation af RTS genren, men det viser sig at være meget tættere på gameplayet man kender fra tower defense spil – en detalje som altså ikke bliver forklaret inden man går igang.

Age of Space har visuelt masser at byde på, men der er lang vej, før spillet er klar masserne.

MECHANIC MINER – Still Play

Her har vi igen med et spil at gøre, der mangler forklaring. Det er et minecraft lignende spil, hvor man skal løbe gennem baner og skaffe materialer som gør det muligt at bygge f.eks. en dampmaskine. Det lyder jo ret spændende, men desværre nåede jeg aldrig så langt inden spillet begyndte at drille mig. Uden at vide hvilken knap jeg havde ramt, begynder spillets hovedperson pludselig at flyve rundt i billedet.

Vi var heldige at udvikleren sad i lokalet, og han forklarede at jeg var røget ind i en slags “Creative Mode”, hvor en af mulighederne er at kunne flyve rundt, så det er nemmere at bygge. Problemet her er at jeg aldrig havde valgt “Creative Mode”, og havde aldrig fået anvist hvilken knap der gjorde mig i stand til at flyve, eller fik ned på jorden igen for den sags skyld.

Mechanic Miner har et interessant udtryk, og det er svært ikke at lade sig charmere af 2D pixelart stilen, men jeg vil rigtig gerne se en forbedring af brugerfladen før jeg booter spillet op endnu engang.

DOGFIGHT – Tommy & Malene Kobberø

Hvem elsker ikke når et spil, helt umotiveret, straffer dem der spiller – nærmest bare for sjov? Dogfight er et af de spil, hvor man får lyst til at smadre keyboard, joypad og alt andet der er i nærheden. Det gør nemlig sit bedste for at dræbe spilleren hele tiden.

Man styrer et lille fly, der skal beskytte nogle køer fra at blive bortført af rumvæsener, som ankommer i klassiske tallerken-rumskibe. Det lyder jo egentlig simpelt nok, men UFO’erne skal have mange skud, og styrter man ned og overlever, skal man nå hen til sit nedstyrtede fly INDEN der kommer en ‘rando’ elg og stanger en ihjel.

Det er svært nok i sig selv, men man er også nødt til at være varsom med hvor man skyder hen. Man kan nemlig komme til at dræbe de selv samme køer, som det er meningen man skal beskytte, hvilket også skete for mig et par gange. Suk…

Dogfight ser ret færdigt ud, omend grafikken stikker lidt i øst og vest, men det er i sidste ende voldsomt underholdende, selvom man får lyst til at knække sit gamingudstyr.

DUMB AS WIZARDS – Random Dragon Games

Her har vi et spil, som jeg desværre ikke kunne prøve på den måde som det skulle. I Dumb as Wizards styrer man en troldmand, der skal skubbe sine fjender ud af en arena for at vinde. Jeg kunne bare ikke finde nogen at spille med online, og måtte derfor ty til den lille singleplayer mode, som er bygget ind. Men spillet er et multiplayer-spil, så den burde egentlig slet ikke være der. Gameplayet mod tre venner er hurtigt, kaotisk og det ser sjovt ud. Man skal skubbe, hvad der ligner klatretyve, ud over kanten, inden de kommer ind til arenaens midte, og det var er vist kun sjovt, hvis man er flere.

Dumb as Wizards har en sjov grafisk stil, men det er en absolut nødvendighed at man spiller flere, for alene – det dur ikke.

SQUIRE SQUAREFEET – Dane Games

Legend of Zelda er nok gammelt, men det inspirerer stadig udviklere verden over. Inspirationen er tydelig i Squire Squarefeet: Her er man en godmodig væbner, der først skal redde sin chef, Sir Hot-a-Lot og derefter kæmpe sig vej ud af en uvenlig skov.

Tegnestilen er sjov og opgaverne man skal løse, ret opfindsomme. Desuden er humoren også til at mærke, især med den selvglade Sir Hot-a-Lot, der selvfølgelig kun bekymrer sig om sig selv. Squire Squarefeet gjorde sig faktisk så godt på Starcade, at det vandt messens Indie Prize der sender udviklerne bag, Dane Games, direkte videre til den større spiludvikler-konkurrence i Serbien i oktober.

UNLEASH – DeSync Studios

Jeg er en kæmpe sucker for spil i tower defense genren. De behøver nærmest ikke engang at være gode, og jeg spiller dem alligevel. Derfor var spillet Unleash også et af mine favoritspil, der blev vist frem på Gamescope. Her er et stort hul til en dæmonisk underverden åbnet op, og det er nu min opgave at placere forsvarsværker, der kan stoppe de mange bølger af monstre der prøver at overtage verdensherredømmet. Det er sgu da til at forstå.

Man skal bygge kanoner og mure, opgradere selv samme kanoner og bare hygge sig foran skærmen indtil alle monstrene er døde. Sværhedsgraden stiger i et passende tempo, så man har god tid til at omstille sig til at der er monstre der kræver flere skud, og ens tårn kan også gå i stykker, hvilket selvfølgelig er katastrofalt.

Unleash er dødflot, med masser af effekter der sprøjter henover skærmen og kun når man zoomer helt ind, lægger man mærke til at animationen ikke sidder helt i skabet. Unleash er allerede ude på Steam, i Early Access og det koster kun 75 kr.

YOUROPA – Frecle

Showets stjerne… Eller i hvert fald det spil som jeg havde det allersjovest med under hele det her forløb. I Youropa bliver noget der ligner jorden, bare vendt på hovedet, bombet sønder og sammen. Af en eller anden grund bliver de mange sprængte bydele og jordklumper nærmest tidsstoppet. Dvs. at der nu hænger mange små øer midt i luften, der alle indeholder enten lidt natur, vejbaner, halve huse og alt muligt andet. Jeg har ikke gennemført spillet endnu, så jeg kender ikke til hele hovedhistorien, men det jeg ved er at man skal løse opgaver, for at åbne portaler til andre flyvende øer. Ikke helt ulig spil som Portal.

Grafikken er utrolig flot, og især den figur man styrer er fyldt med charme, på trods af at man selv skal tegne et ansigt på ham/hende.

Opgaverne er simple at gå til, men svære at løse – et must for gådespil som disse, så man ikke føler sig dum mens man spiller, men alligevel er nødt til at tænke sig om en ekstra gang for at finde den helt rigtige løsning.

Youropa er allerede tilgængelig på Steam, og det koster ca. 155 kr.