JÓHANN JÓHANNSSON: DEN SMUKKESTE FILMMUSIK

Jóhann Jóhannsson er død, 48 år gammel. Han efterlader en række fremragende værker.

Knitrende lyde; som eksplosioner i horisonten eller en lurende hovedpine. Snigende, luftige strygere. Jóhann Jóhannsson listede ind i filmelskeres bevidsthed med et smukt og urovækkende soundtrack til Prisoners.

Filmen satte både den islandske komponist og filmens instruktør, Denis Villeneuve, på verdenskortet.

De to samarbejdede sidenhen på filmene Sicario, Arrival – og også Blade Runner 2049, hvor komponistens (endnu) uhørte værk blev fravalgt til fordel for Hans Zimmers score.

Kontrastfulde lyde

Jóhannssons musik var ofte en blanding af elektroniske lyde og symfonisk musik. Det kantede mod det smukke og bløde, nærmest som satte man lyd til Islands sorte vulkansten og grønne bakkedale med havet som evig følgesvend.

Ofte legede han med enkle temaer, som så fik lov at boltre sig i forskellige arrangementer. Og han var ikke bange for ro, for at lade tonerne klinge helt ud, til der var stilhed – hvilket gjorde hans musik stor og modig, selv når man skulle anstrenge sig for at høre den.

Allermest legesyg var han på Arrival, den smukke og tankevækkende science fiction film, der handler om, ja, sprog og kommunikation. Selv om det ser kedeligt ud på papiret, var filmen er alt andet end det. Og musikken var en uundværlig del af at hæve filmen til det mesterværk, den er. Jóhannsson optog stemmer og vokalgrupper, der sang uden ord, bare på lyde, blandt andet for at illustrere, hvordan et sprog bliver født.

Til den mørke Sicario om stofkarteller og grænselandet mellem Mexico og Amerika, brugte han et kæmpe symfoniorkester, for at lydens volumen blev så brutal og invaderende som mulig – men musikken i sig selv er ikke svulstig. Men det er en legesyge, der var kendetegnende for komponisten.

Behøver ikke billeder

Han nåede at lave musik til James Marshs The Mercy, der lige har haft engelsk biografpremiere, men afventer dansk dato. Det var også James Marsh, der instruerede Teorien om alting, filmen om Stephen Hawking, som Jóhann Jóhannsson også lavede æterisk smuk musik til, og som han vandt en Golden Globe for.

Foruden soundtracks udgav han også musik i eget navn. I 2016 udgav han albummet Orphée på det prestigefyldte klassiske selskab Deutsche Grammophon – et album, der også lyder, som var der levende billeder til. Ligesom hans filmmusik lyder som musik, der ikke nødvendigvis er skabt til en film.

Jóhann Jóhannsson boede i perioder i København. Han døde den 9. februar i sit hjem i Berlin. Dødsårsagen er endnu ukendt.

Musikken er udødelig.