Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Kejserens nye flip (2000)

Det var ikke meningen, at Kejserens nye flip skulle være en komedie. Det var heller ikke meningen, at den skulle være syv år undervejs og ende med at være Disneys spillefilm nummer 40.

Oprindeligt skulle det have været en musikalsk storfilm i stil med Pocahontas og Klokkeren fra Notre Dame, lavet af manden bag Løvernes Konge, Roger Allers. Men fordi de to førstnævnte ikke klarede sig så godt i biograferne, hev man Mark Dindal med for at tilføre filmen noget humor.

Inden filmen var slut, smuttede Roger Allers fra projektet, så man sadlede helt om, og i stedet for Kingdom of the Sun, endte det med at blive Kejserens nye flip.

Svær fødsel

Tilblivelsen af filmen er der lavet en dokumentar om. The Sweatbox er lavet af Trudie Styler, der er gift med Sting, som lavede noget af musikken til filmen.

I mange år ville Disney ikke have, at den fulde dokumentar blev vist – den viser nemlig efter sigende nogle mildt sagt usympatiske chefer, der er uhørt grove ved de folk, der arbejder for dem. Det er under meget ufred, at filmen går fra at være et drama til en komedie. Det var så grelt, at stemmeskuespillere og animatorer blev fyret eller sagde op undervejs.

Så Kejserens nye flip er i den grad ikke et kærlighedsbarn skabt i løssluppen harmoni – men det skulle man ikke tro, når man ser den.

Nostalgisk ånd i ny indpakning

Tegnestilen var som mange andre Disney-film på det tidspunkt ret kantet i det, a la det, man også ser i Herkules og Pocahontas. Så personligt finder jeg ikke den store æstetiske nydelse i den. Men filmen besidder en mere gammeldags tegnefilm-ånd, hvor der ikke er den dybere, moralske mening og alt for meget føle-føle, men derimod masser af fart over feltet, pjat og ballade.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan lære af den: Historien handler om den overfladiske og usympatiske kejser Kuzco. Han lever i luksus på bekostning af sit folk, og nu vil han have en ny vandtemapark som sommerhus, og derfor vil han jævne en gammel, historisk landsby med jorden. Han har indkaldt bonden Pacha for at fortælle ham det, for det er nemlig hans hjem, der må vige pladsen for vandpjaskeriet.

Men Kuzco er ikke vellidt af sit hof, og hans rådgiver Yzma, der som en ægte ond rænkemager har et hemmeligt laboratorium, forgifter ham. Hendes åndsbollede håndlanger, testosteron-brødet Kronk, har dog ikke set ordentligt efter på flasken – fordi han gik mere op i at lave lækker aftensmad – og giver Kuzco en eliksir, der forvandler ham til en lama.

Kronk!

Ad omveje ender Kuzco i junglen, og han må søge hjælp hos Pacha, der er en bundreel fyr – og så går den vilde jagt om at nå tilbage til paladset. De to er dog ikke perlevenner, for selvviske Kuzco bliver ved med at prøve at snyde Pacha.

Yzma og Kronk er også endt i junglen på jagt efter Kuzco. Og Kronk er måske den helt store grund til, at filmen er så vanvittigt morsom. Han besidder en fantastisk optimisme, og han er på sin vis ikke uintelligent, selv om han er totalt blind for Yzmas diabolske personlighed.

Kronk kan tale med dyr, blandt andet egern. Og det er på ”squikedi-squik”-måden. Og når han er i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert, dukker der en engel og en djævel op på hans skulder – de er dog ikke meget klogere end ham.

Sort humor og sprudlende stemmer

David Spade har en lidt irriterende stemme, men det passer godt til den møgforkælede kejser/lama, der selvfølgelig i sidste ende ender med at blive en gavmild og god kejser i menneskeform. Det er jo trods alt en Disney-film. Og så fylder han heller ikke så meget i filmen, der i høj grad giver plads til bifigurerne.

Sangeren Eartha Kitt lægger hæs stemme til den knokkeltynde Yzma, hvis øjenvipper minder om edderkoppeben. Kuzco beskriver hende som det levende bevis for, at dinosaurerne engang eksisterede (og den kommentar er ret sigende for filmens uhøjtidelige humor). I filmens klimaks bliver Yzma forvandlet til en utroligt nuttet kattekilling, men hun viser sig nærmest at være mere uhyggelig i den form.

Altid gode John Goodman lægger stemmen til bonden Pacha, og så er det Patrick Warburton, der er Kronk.

Kronk er en ægte scene-stjæler, så da filmen fik en 2’er – der blev udsendt direkte til hjemmebiografen – var Kronk hovedpersonen. Den hedder Kronks nye flip.

Og så kom der også en ret sjov serie på Disney Channel, som også har været vist i Disney Sjov, hvor den var meget populær: Kejserens nye skole. 

Sting endte i øvrigt med kun at have to numre med i filmen, men det ene er sunget af Tom Jones, der giver den gas som Kuzcos personlige temasangs-sanger. Hvem har ikke drømt om sådan én?

Kejserens nye flip (2000)

Instruktør: Mark Dindal

Hovedroller: David Spade, John Goodman, Eartha Kitt, David Warburton

77 min.

Den kan streames hos Netflix eller købes hos Laserdisken.

Kronks nye flip (2005) kan også købes hos Laserdisken.