FØR TONEFILMEN: GØG OG GOKKES STUMME KLASSIKERE

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Laurel and Hardy’s Laughing 20’es

Et års tid efter Stan Laurels død havde denne film premiere i Danmark. Det var i marts 1966, og filmen var ikke en ny Gøg og Gokke-film, men et sammenklip af scener fra deres mange korte stumfilm, indspillet i en to års-periode fra 1927-29, indtil tonefilmen overtog, og de to komikere fandt sig til rette med dialog. Mens andre snublede i den nye talefilms faldgruber, udnyttede Gøg og Gokke dens muligheder, og langt de fleste af deres klassikere er med lyd.

Men deres stumfilm er ligeså fremragende, og det var samtidig her, de formede deres figurer, så de ganske langsomt blev det par, der snart – engang i 2019 – bliver emnet for en biografifilm – Stan and Ollie.

Laurel and Hardy’s Laughing 20’es er en perfekt introduktion til deres stumfilm, og den ligger i Amazon Primes fornøjelige rodebunke af spillefilm, så den er jo ideel som Ugens Anbefaling.

Manden bag filmen er Robert Youngson, som i 60’erne lavede en hel stribe biograffilm, der samlede klip med stumfilmens bedste komikere – og dermed var med til at holde deres kunst i live i mange år. Han klippede ret råt i filmene, og puritanerne kan med rette hævde, at han ikke altid havde den største respekt for filmenes egen rytme og sammenhæng. Men han var en fremragende formidler, og han sørgede for, at filmenes gags og personer blev tydelige og morsomme for et publikum, der ellers havde lagt stumfilmen helt bag sig. Han satte musik til, og lydeffekter – og det var ikke altid smagfuldt, men det er effektivt.

Han skrev også speakertekst, som Jay Jackson læste op, og selvom den ofte er ret sentimental, sørger den også for, at man er helt med – samtidig med at man får den filmhistoriske vinkel. Jeg er selv meget påvirket i min formidlingsstil af disse film – så meget, at jeg i Troldspejlets første år lavede en serie indslag om “De Berømte Filmkomikere” helt efter Youngsons opskrift. Omend ikke så gennemført.

I Laurel and Hardy’s Laughing 20’es får vi klip fra en hel række af parrets bedste stumfilm. Og også fra de tidligste, hvor deres figurer ikke var helt på plads – meget spændende! Den fantastiske serveringsscene i From Soup to Nuts, det enorme lagkageslagsmål i The Battle of the Century, den uhyggelige tur på skyskraberstilladset i Liberty, gag’et med hesten på flyglet i Wrong Again, og det helt ubegribeligt uheldige husbyggeri i The Finishing Touch. Det er én lang parade af fabelagtigt veltilrettelagte gags. Man savner meget – men det giver blod på tanden til at se det hele – og alle Laurel and Hardys film fås jo på dvd, i en samlet boks på 21 discs.

Filmen byder også på klip med nogle af Laurel and Hardys kolleger på Hal Roach-studiet. Det drejer som om den vildt oversete Charley Chase og den excentriske Max Davidson. I en af Charley Chase-filmene ser vi tilmed den danske Anders Randolf, som komikerens modstander i en morsom nyse-scene på en sporvogn (skal opleves).

Halvanden time med Gøg og Gokkes stumfilm er halvanden time i godt selskab. Og en god appetitvækker – inden man måske kaster sig over flere af deres film… eller hele den store æske med deres (næsten) samlede værker.