Det har været virkelig positivt at opleve så mange gode reaktioner på genoplivningen af SÅ ER DER TEGNEFILM på DR Ramasjang. Tre klassiske tegnefilm om ugen har vist, hvor meget liv der er i klassisk animation og hvor svært moderne tegnefilm har ved at matche lige præcis den universelle humor og vitalitet, kortfilmene fra 40’erne og 50’erne besidder. Men filmene er også håndplukket, så de er det bedste af det bedste fra Warner og M-G-M, og der er lagt vægt på, at de ikke skulle have for meget dialog, så også Ramasjang-børnene kunne være med. Derfor valget af Tom & Jerry og Roadrunner-filmene som programmets stjerner.

Her på jakobstegelmann.dk har jeg haft fornøjelse af at præsentere nogle lidt mere specielle oplevelser fra den amerikanske korttegnefilms store år. De ligger allesammen på youtube – men kan være svære at finde. Og her er så en ny håndfuld – fire i den grad sære tegnefilm fra de studier, hvis film ikke rigtig passer til Så er der tegnefilm: De får deres eget Så er der (sære) tegnefilm her.

Paul Terrys TERRYTOONS var de billigste på markedet. Hans produktion var enorm og historien om ham fascinerende og lidt nedslående. Læs mere her, hvor jeg skriver om den bog, der kom om studiet for nylig.

Blandt Terrys figurer var en utilsløret kopi af Tom & Jerry: Little Roquefort and Percy. De kan ikke hamle op med originalerne, men de er sjove at se, og ind i mellem har deres film noget særligt, som f.eks. den ret musikalske Musical Madness, instrueret af Eddie Donnely i 1951:

Disneys gamle ven og manden bag de tidligste Mickey Mouse-film lavede som bekendt sit eget studie i 1930, men fik aldrig stor succes og vendte i sidste ende tilbage til Disney som special effects-mand. Hans mest kendte figur var Flip the Frog, men han lavede også en endnu mere mærkelig serie med drengen Willie Whopper, en tyk fyr, hvis primære kendetegn var at han fortalte vildt overdrevne røverhistorie. Prøv f.eks. at se denne film, Hell’s Fire fra 1934, hvor han praler med at have været i helvede og mødt selveste Satan.

Det lille Van Beuren-studie i New York producerede i starten af 30’erne en hel mængde ret spøjse tegnefilm, i en periode under ledelse af den excentriske og uforudsigelige Burt Gillett (kendt som instruktør af bl.a. Three Little Pigs). Her er en af hans Van Beuren-film, med koen Molly Moo-Cow i hovedrollen. Molly Moo-Cow and Robinson Crusoe havde premiere i biograferne i februar 1936.

Max & Dave Fleischers studie lå også i New York, og deres humor var både vild og vanvittig – det så ikke altid smukt ud, men det var (næsten) aldrig kedeligt. De havde selvfølgelig faste stjerner som Betty Boop og Popeye the Sailor at falde tilbage på, men eksperimenterede ofte med alle mulige sindssyge ideer. Som f.eks. dette besøg på et meget specielt og uhyggeligt hotel. Cobweb Hotel er fra 1936. Den er instrueret af Dave Fleischer – han er krediteret som instruktør på ALLE studiets film! Det er Jack Mercer, Popeyes oprindelige stemmer, der har indtalt den skumle edderkop.