TO FILM MED GLEMT STUMFILMSTJERNE UDGIVET

Jeg kendte ikke navnet Marie Doro, da jeg hørte det for et års tid siden. Men det sker ofte, for selv om jeg har dyrket de gamle stumfilm i mange år, er mængden af film og filmskabere, der arbejdede i de år, stor, broget og præget af, at de fleste af filmene er gået tabt.

Men den ihærdige samler og kurator Ed Lorusso vidste hvem hun var. Hun var allerede et kendt navn på Broadway, da hun i 1915 begyndte at lave film – primært komedier, men ikke farcer – sædekomedier, forvekslingskomedier og romantiske komedier. For Marie Doro havde en udstråling, der gjorde det naturligt, at hun var centrum i en eller anden form for romantisk intrige. Larusso fandt ud, at Library of Congress havde kopier af to af hendes film fra 1917, da hun var på højden af sin popularitet, og han lavede derfor en Kickstarter for at få penge til en restaurering.

Nu er projektet afsluttet og DVD’en udgivet – den landede hos mig for nylig og gennemsynet af de to film var ren nydelse. Dels er restaureringen meget fin. Den ene, Lost and Won er i excellent kvalitet, mens den anden, Castles for Two er lidt mere medtagen. Men de er begge strålende underholdning, hvis man ikke lider af angst for noget, der ikke udtrykker sig som i vor tid – og heller ikke har hverken lyd eller farver.

I begge film er Marie Doro helt central. Hun er en meget smuk skuespiller, men hun er ikke kun et kønt ansigt. Hendes skuespil er levende, nuanceret og til tider meget morsomt – ikke som en fysisk farce, men mere nedtonet komik, der peger meget frem mod senere skuespillere som Carole Lombard, Marilyn Monroe og Michelle Pfeiffer.

I Lost and Won er Marie Doro en pige, der bliver centrum i et væddemål, hvor en irriterende rigmand vil bevise, at han kan tage hvilkensomhelst avispige (Doro) og få en af sine venner til at falde for hende (utænkeligt, for hun er jo fattig…). En variation over Pygmalion/My Fair Lady-temaet.

I Castles for Two spiller hun en amerikansk rig kvinde, der rejser til sine forfædres Irland og møder en greve, der er bankerot. Her er det en forvekslingsintrige, der er omdrejningspunktet, selvfølgelig med romantiske elementer.

Begge film er produceret af Jesse Lasky, som havde Cecil B. De Mille tilknyttet – og man mærker en De Millesk håndtering af det hele. Der fortælles klart, tydeligt og ofte meget teknisk sofistikeret – faktisk som film fra starten af 1920’erne og ikke som noget fra 1917.

Marie Doro var født i 1882 i Pennsylvania og døde i 1956 i New York City. Hun var i en periode i et forhold med William Gillette, manden der bl.a. spillede Sherlock Holmes i stumfilm, og da hun på et tidspunkt omkring 1910 turnerede i England, mødte hun en ung Charles Chaplin, der blev meget betaget af hende. Da hun senere fik det at vide måtte hun dog sige, at hun ikke huskede at have mødt ham…..