Peter Tork er død (21/2). Da jeg læste det på nettet for et par uger siden, blev jeg ikke bare trist men meget trist, for Peter Tork var en vigtig mand. Da jeg kom ind på mit arbejde og proklamerede, at Peter Tork var død, så kiggede alle sådan lidt ligegyldigt på mig. De fleste gik bare videre med deres arbejde, men et par stykker spurgte dog i det mindste: ”Hvem er Peter Tork?”. Og så var det jo, at jeg forklarede, at han var en fjerdedel af The Monkees. Herfra gik det kun ned ad bakke. ”Hvem er The Monkees?” sagde de alle. UDEN undtagelse. Og så skulle jeg til at fortælle det.

The Monkees var en meget succesfuld amerikansk pop/rock-gruppe i midten af 1960’erne. Da det gik bedste solgte de flere plader end The Beatles og The Rolling Stones tilsammen, og deres fire-fem første albums var nummer 1 på de amerikanske hitlister.

The Monkees var en konstruktion. Ikke noget med venner i skolen eller fætre i børnehaven. Onde amerikanske film-, musik- og tv-moguler havde set sig blinde på The Beatles og især deres første spillefilm, ”A Hard Days Night”, og tænkte, at den kan vi sgu da også lave.

Så der var audition på TV-selvskabet NBC, og inden man så sig om, var fire sjove og musikalske mænd blevet casted. Englænderen Davy Jones var kendt fra musicalen ”Oliver!” og grunden til at David Bowie skiftede navn. Mickey Dolenz var tidligere tv-børne-stjerne i serien ”Cirkus Boy”, Michael Nesmith var musikalsk, men fik vist primært rollen, fordi han virkede nonchalant, og Peter Tork blev hyret, fordi hans ven Stephen Stills (fra CSN&Y) havde for grimme tænder og i stedet anbefalede Peter.

Ja, jeg ved godt, at det lyder lidt underligt, men verden er mærkelig.

TV-serien ”The Monkees” blev på kort tid kæmpestor, primært i USA, men også England, Tyskland og Frankrig havde succes med serien. Meget kort fortalt gik den ud på, at de fire drenge havde et band og boede i et slags kollektiv, og løb rundt og fjollede, og en gang imellem fik et spillejob, og så sang de en sang, som kendte sangskrivere havde skrevet til dem. Carole King, Neil Diamond og den slags. De havde hits som ”Daydream Believer”, ”Last Train To Clarksville” og “Another Pleasant Valley Sunday”.

De kunne synge, og de kunne faktisk også spille, men det fik de ikke lov til. De spillede ikke selv på de første mange singler og albums, og da de insisterede – fordi de havde solgt mange millioner plader – og indspillede albummet ”Headquarters”, som virkelig er godt, gik det ned ad bakke.

TV-serien er blevet genudsendt mange mange gange i USA, siden den stoppede i slutningen af 1960’erne. Bandet The Monkees har lavet plader on and off lige siden. De har som The Beatles været uvenner og venner og uvenner og venner ad nauseaum. De har turneret i samtlige afskygninger, og i 2016 tog de total revanche og udsendte det helt fantastiske album, ”Good Times”.

Davy Jones var godt nok død i 2012, men man kan klare alt i studier – og nu er Peter Tork altså desværre også forsvundet. Han var Fedtmule i gruppen. Som man kan se nedenfor.

The Monkees: Første afsnit

Tosset David Letterman-show fra 1982, hvor man kan vinde en date med Peter Tork:

 

Samtlige albums med The Monkees kan købes og streames i alt fra luksus til deluxe-udgaver, og samtlige afsnit af tv-serien er udsendt på DVD og BluRay, inklusive deres spillefilm ”Head”, som skuespilleren Jack Nicholson (ja, ham!) skrev manuskript til.