Mort Walkers død som 94-årig affødte mængder af hyldester fra både kolleger og fans. Vi bringer her vidnesbyrd fra tre danskere, der har kendt ham på hver deres måde.

Tegneren Werner Wejp-Olsen, alias WOW, der mødte ham allerede i 60’erne og blev både ven og kollega. WOW har på mange måder ført Mort Walkers traditioner videre i sine egne serier.

Tegneren Henrik Rehr, der har tegnet til Basserne – udover sin karriere som albumtegner med en meget markant og personlig streg i f.eks. “Gavrilo Princip”.

Redaktøren Michael G. Nielsen, der i mange år redigerede Basserne og derigennem kom til at samarbejde med Mort Walker. I dag driver han forlaget Zoom, som bl.a. har udgivet nogle samlinger af Basserne.

Tak til alle tre for deres bidrag – jeg mødte selv Mort Walker i 1996, hvor han var lidt fortørnet over, at vi ikke ville have et par store whiskyer på vej ud af døren – men så kom han i tanke om noget: “Oh, you’re from Scandinavia, so you can’t drink and drive,” sagde han. Underforstået: Det kan man i USA. Men…

Klassisk Basserne humor tilsat virkelighed.

Werner Wejp-Olsen skriver:

Mit første møde med Mort Walker skete en decemberdag i 1969. Jørgen Sonnergaard og jeg var i vores egenskab af serieredaktører på pressebureauet PIB sat på et fly til New York af navnkundige Per Carlsen. Han havde fået den storartede idé at udgive en mega-bog med tegneserier – COMICS – VERDENS BEDSTE TEGNESERIER. Vores mission var at sikre de nødvendige rettigheder blandt de forskellige bureauer og tegnere i USA.

På stationen blev vi mødt af Bob Gustafson, en af Mort Walker’s medarbejdere, som kørte os gennem eksklusive Greenwich – blandt andet passerede vi Victor Borge’s smukke ejendom med udsigt til Long Island Sound, inden vi nåede frem til Mort Walker’s domicil med hans berømte tegnestue på toppen af en forhenværende hestestald.

Første indtryk af Mort Walker var, at han så alt for nobel ud til at være tegner. Han kiggede lidt afmålt på os, men det tog blot nogle få sekunder, så fik vi et hjerteligt grin som velkomst. Hans øvrige stab, Jerry Dumas, Bud Jones og Frank Johnson var der også. Den eneste, der manglede var Dik Browne, men pludselig kradsede det på døren. Havde Mort Walker en tegneseriehund? Nej, det var af såmænd bare Dik Browne, der kom kravlende ind på alle fire, mens han vuffede som en lille arrig dværgpincher. De andre undskyldte entréen. Dik Browne havde endnu ikke formået at komme gennem en dør på normal vis.

Det var en velkomst ud over de sædvanlige for to tegneserie-nørder fra Københavnstrup. Og begyndelsen til et kollegialt venskab, som jeg har betragtet som et privilegium gennem disse mange år.

 

Henrik Rehr skriver:

For en tegneseriefan i Danmark i 70erne og 80erne var Mort Walker en legende. Skaberen af Basserne, Mads og Misse og en række andre tegneserier var amerikansk og verdensberømt og som sådan del af min bevidsthed på samme plan som filmskuespillere og fodboldstjerner. Da jeg senere selv blev tegneserietegner og flyttede til USA, lærte jeg personen Mort at kende.

Først sporadisk og senere, da jeg begyndte at tegne Basserne for det skandinaviske Basserne blad, bedre. Det var svært ikke at føle sig lidt benovet, når man pludseligt sad der i Morts tegnestue og sludrede med manden selv om branchen, tegneredskaber og hvordan ens forældre havde oplevet en ambition om at blive tegneserietegner.

Mort var en legende, men han var i langt højere grad et venlig og opmærksomt menneske, der aldrig mistede sit glimt i øjet. Man var aldrig i tvivl om, at her var man i selskab med en gentleman.

 

Michael G. Nielsen skriver:

Det burde måske ikke komme som nogen overraskelse at høre, Mort Walker har lagt pennen, men så alligevel. En fantastisk flittig og dygtig serieskaber som bare blev ved og ved med at tegne, at få idéer og som slet ikke havde tid til at opdage han kunne være gået på pension for 25 år siden.

Han har underholdt læsere over hele verden, og det er naturligvis primært hans Basserne han er bedst kendt for. Udover at være umådelig kreativ er han også et af de venligste og rareste mennesker jeg har mødt. Som mangeårig redaktør på Basserne blad og album har jeg haft det privilegie at møde ham mange gange og pludselig en dag var han bare en god ven, som jeg har besøgt hvert år gennem mange år nu.

Han kunne fortælle mange anekdoter fra sin lange karriere, der var altid spændende historier – og altid et eller andet projekt han sad og arbejdede på udover Basserne.

Han efterlader mange gode minder og hans mange striber kan vi jo heldigvis læse igen og igen. Tre af hans sønner er oplært til at føre arven videre, så hans livsværk Basserne fortsætter med at give motion til lattermusklerne.

Han efterlader også mange tusinde striber som ikke er udgivet, så der er sørget for underholdning selv om den store mester nu tager sig et længere hvil.

 

Tak til de tre herrer for deres bidrag!