ET HAV AF MAGISK MUSIK FRA STUDIO GHIBLI

Hver uge finder redaktionen en perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Musikken til Ghibli-filmene.

Det har længe været besværligt at få fat i musikken til de fantastiske Miyazaki-film fra Studio Ghibli. De er udgivet på CD, men tit dyre eller ikke på lager. Og der er mange alternative udgaver med forskellige orkestre, der tolker musikken på mange forskellige måder. På Apple Music er dog alle de vigtigste – i originale versioner.

Det er næsten alene komponisten Joe Hisaishi, der har lavet musikken til Miyazakis film, og jeg har hidtil haft held med at købe tre: soundtracket til Ponyo på klippen ved havet, Prinsesse Mononoke og Chihiro og heksene – mens jeg har måttet kigge længselsfuldt efter musikken til Min nabo Totoro, Det levende slot og mest af alt Nausicaä of the Valley of the Wind. Jeg har ikke kunnet få fingre i dem, hverken som fysisk eller online medie.

Men pludselig finder jeg ud af, at de nærmest alle sammen er tilgængelige på streaming-tjenesten Apple Music! Også Porco Rosso, Vinden rejser sig, Kiki den lille heks og Fortællingen om Prinsesse Kaguya, der blev mesteren Isao Takahatas sidste film, inden vi mistede ham i foråret – med meget mere.

En alsidig komponist

Det er altså en udsøgt fornøjelse at dykke ned i Joe Hisaishis værker – lige fra det legesyge, nærmest barnlige musik fra Totoro, hvor enhver hurtigt kan synge med på temaets ”To-toro To-tooro”. Men musikken er også præget af en ukuelig optimisme og håb. Træblæsere som obo skaber nærmest vind-agtige naturlyde, mens synthesizere, der lyder ”perlende”, skaber ren magi.

Nausicaäs musik er præget af et nærmest elektronisk udtryk, med en synthesizer der spiller oscillator, der gentager en waveform og kan manipuleres til at ændre udtryk på en meget hypnotiserende måde. Det passer virkelig godt til den øko-sci-fi-dystoptiske film, men den leger også med kontraster, især når musikken sætter i med et af de smukkeste klavertemaer, der vokser til et strygerensemble. Det organiske mod det kunstige, ja, musikken følger selvfølgelig filmens tema.

Isao Takahatas Fortællingen om Prinsesse Kaguya er bygget over et gammelt japansk eventyr, og den smukke animation er præget af en æstetik, der ligner flydende akvarel, nærmest som et tryk af Hokusai. Musikken er derfor også mere traditionel, og der bruges japanske instrumenter, der tit har en mere sprød, spids og skrøbelig lyd end dem, vi kender i Vesten.

Der er masser af gå på opdagelse i, også musikken til Arriettys hemmelige verden af Cécile Corbel, Oppe på valmuebakken af Satoshi Takebe og Hjertets hvisken af Yuji Nomi.