Jeg voksede op med Paul Murrys tegninger af Mickey Mouse og Fedtmule. For mens Carl Barks selvfølgelig var ændernes mester, var Murry i den grad den gode tegner, når det gjaldt Mickey Mouse, og især de spændende krimi-eventyr, hvor Mickey og Fedtmule opklarede mysterier. Dengang kendte jeg endnu ikke de oprindelige, sprælske Mickey-historier af Floyd Gottfredson, så Murry var for mig den bedste. Hans sans for at bygge et godt mysterium var enestående, og ofte var det hans historier, der var de mest fængende “fortsættes næste uge”-episoder.

Med 446 historier om Mickey, 316 om Fedtmule og 127 om Pluto (iflg. inducks-registret) er hans 72 Anders And-historier kun en bisætning, og man ser dem sjældent. Hvorfor det er sjovt endelig at finde en af dem i denne uges Anders And & Co. (nr 37, udkommer 10.september 2020). I “Det gamle Hus”, en sjov 10-siders-historie fra 1950, arver Anders et gammelt hus, som han vil sælge, men som nevøerne vil beholde, hvorfor de fingerer, at det er hjemsøgt af spøgelser. Nærmest et Scooby Doo-plot.

Paul Murry (1911-1989) tegnede Anders And og ungerne på en helt særlig måde. Anders er mere sur og tvær og knap så hyggelig som hos Barks, men stregen udtryksfuld og levende, lidt henad den vi kender fra Al Taliaferros berømte dagstriber. Og den har et par ret syrede træk, som da Anders skal sove på en madras, der viser sig at være et oppusteligt badedyr, som ungerne puster op, mens han sover….så han selv begynder at tro, at huset er hjemsøgt.

Og så har historien en lykkelig slutning for hele ande-familien, af de mest usædvanlige, og det bliver man jo glad for midt i alle de katastrofer, Anders And udsættes for.

Paul Murry (1911-89)

Startede sin tegnerkarriere på Disney-studierne som inbetweener. Han havde ingen tegnerudddannelse, men fik alligevel masser at lave på film som Pinocchio og Fantasia. Han blev forfremmet til animator på bl.a. Dumbo, Fantasia og den berygtede Song of the South. I 1942 begyndte han at lave tegneseriearbejde for Disney-licensforlaget Western, og her fandt ha sit sande kald. Han forlod tegnefilmene og helligede sig de trykte tegneserier kort efter anden verdenskrig. Mickey Mouse var som sagt hans speciale, men han arbejdede med hele figurgalleriet – og lavede også en række af de bedste Sorte Slyngel-historier, bl.a. den 31 sider lange “The Return of the Phantom Blot” (Sorte Slyngel vender tilbage) fra 1964. En anden Murry-klassiker er Super-Mule-historien “The Strange Case of Dr. Syclocks” (Den Gådefulde Dr.Urifaks) fra 1966.