RØRENDE OG UHYGGELIG: DON BLUTHS MUS KAN ENDELIG STREAMES

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Rejsen til Amerika

”Gemt i natten er én jeg holder af.”

Jeg kan stadig sangen fra Rejsen til Amerika, selv om det efterhånden er mere end 20 år siden, at jeg sidst så Don Bluths rørende og barske fortælling om Fievel Mousekewitz, der bliver væk fra sine forældre, da de rejser fra Rusland til Amerika.

Det vil sige, jeg har faktisk lige genset den, for nu er den endelig tilgængelig på en streamingtjeneste, nemlig Netflix.

Jeg skulle dog lige fordøje en udfordring – den er ikke tilgængelig på dansk.

Dansk vs. engelsk

Når jeg ser animationsfilm nu, så ser jeg dem så vidt muligt på originalsproget, så det er ofte engelsk eller japansk. Men som barn så jeg naturligvis de fleste tegnefilm med dansk tale, og derfor har jeg et nostalgisk forhold til rigtig mange af de versioner – selv om jeg for eksempel er vild med Robin Williams som Genie i Aladdin, så er jeg næsten endnu mere begejstret for Preben Kristensen i den rolle.

Det var især alle filmens sange – som er rigtig gode – der nu virkede forkerte på engelsk, men ellers vænnede jeg mig hurtigt til det. Især Dom DeLuise som den søde kat Tiger var en positiv overraskelse, fordi det blev mere tydeligt for mig, at han er beslægtet med den bange løve fra Troldmanden fra Oz.

Det største mareridt

Det var overordnet et hyggeligt gensyn. Filmen er smukt tegnet, og jeg har altid holdt særligt meget af Don Bluths tegnefilm, selv om det er Landet for længe siden og Fru Brisbys hemmelig verden der i min øjne er mesterværkerne. I hans film er der lidt mere på spil, der er store følelser og ægte farer. Og An American Tail, som er Rejsen til Amerikas originaltitel, er ingen undtagelse.

Den er faktisk ægte uhyggelig, fordi den lille Fievel bliver væk fra sine forældre – som barn kunne jeg næsten ikke komme på noget mere skræmmende. Han skal finde dem i kæmpestore New York, hvor han aldrig har været før, han bliver løjet for og tvunget til børnearbejde, og han bliver også svigtet af sin nye ven Tony, da denne forelsker sig i Bridget og lidt overser den den lille fyr.

At se Fievel løbe rundt i den kæmpestore, kaotiske by, mens han jagter lyden af sin fars violin, er hjerteskærende. På nær Tony og hans kærester Bridget, der tager sig lidt af ham, er de fleste ligeglade med den lille hjemløse mus, der fryser og er sulten og må se trøstesløst til, mens andre musebørn får mad og kærlighed.

Og så er der kattene! De savler og knurrer, er nærmest hundeagtige. Kattene følger med kosakkerne i Rusland, der tvinger mennesker og mus til at flygte – og de flygtende drømmer om Amerika, og for musene lyder rygtet, at der ikke er nogen katte!

En forklædt skurk

Men det viser sig dog ikke at holde stik. Der er katte, og de er udspekulerede. Værst er Warren T. Rat, der giver sig ud for at være rotte, men som er en kat i udklædning.

Og det er hans slæng af katte, der som en anden flok gangstere skal has på én gang for alle. Musene samarbejder på baggrund af en af Feivels idéer, men da Tony endnu engang glemmer Feivel i forsøget på at behage Bridget, ender Feivel hos kattene i kloakken, men heldigvis klarer han det og ender med at redde dagen, blandt andet takket være den kæmpestore, godmodige kat Tiger, som han bliver venner med, fordi de har ret meget tilfælles, de to.

Der kom en god fortsættelse i 1991, Fievel i det vilde vesten, men der er også kommet en 3’er og en 4’er, Skatten på Manhatten (1998) og The Mystery of the Night Monster (1999), der røg direkte på hjemmevideomarkedet.

Spielberg var fan

Rejsen til Amerika fra 1986 er den anden film, som Don Bluth og Gary Goldman lavede, efter at de forlod Disney i 1979. Den første var Fru Brisbys hemmelige verden, som udkom i 1982. Da den havde premiere fik den ikke så stor kommerciel succes, men Steven Spielberg så den og elskede den, så han blev involveret i de fremtidige Bluth-film som producer. De arbejdede sammen om to film, denne og Landet for længe siden, men så gik de hver til sit. Spielbergs kærlighed til tegnefilm førte i sidste ende til DreamWorks, mens Don Bluth fortsatte på egen hånd med en hel stribe film, hvoraf kun Anastasia blev en markant succes. Han sluttede sin karriere med den usædvanlige sci-fi-tegnefilm Titan AE

Spielberg var så involveret i tegnefilmen, at Fievel er opkaldt efter hans bedstefar, Philip Posner – Fievel er den jiddische udgave af navnet – der ligesom musene forlod Rusland til fordel for Amerika.

Filmen er desværre ikke helt så god, som jeg husker den – og jeg bryder mig ikke om den underliggende morale i, at Fievel bliver straffet, fordi han er nysgerrig og lidt småuartig, når han ikke lystrer sin far og som følge bliver skyllet overbord. Men jeg holder meget af filmens mod og lyst til at være lidt uhyggelig og alvorlig. Og det ender jo lykkeligt for musene. Det er enormt rørende, da Feivel endelig bliver genforenet med sin far. Der er noget særligt ved Don Bluths film, og jeg håber, der snart kommer flere af hans film på streamingtjenesterne.