Troels Møller ser sit ret omfattende gamer-udstyr i nyt lys: Bogstaveligt talt.

I denne artikel-mini-serie gennemgår han de utallige muligheder for en del af computerspil-oplevelsen, der ikke normalt får den store opmærksomhed.

Følg med – han har et nyt afsnit klar hver dag!

RGB LED DIN PC

Det er langt fra kun eksterne dele, som nu kommer født med RGB LED indbygget. Man kan nærmest ikke undgå at der følger en eller anden slags LED strip med hvis man køber et nyt PC kabinet, men da mit kabinet har nogle år på bagen måtte jeg ud og investere i noget, der kunne hjælpe mig med at gøre min PC legit.

CASEFANS

Den hurtigste måde er selvfølgelig at købe en LED strip og klistre den inden i kabinettet, men man kan nu købe blæsere med indbygget RGB LED og de er altså ret svedige. Jeg købte tre, med to monteret foran og en bagi, og de banker nu lys ud. De kommer fra Corsair, og de er ret fede – men det ville have været fedt hvis der fulgte et usb-interface med, så man rent faktisk kunne styre dem via software, istedet for den lille fysiske controller der følger med. Men de er på den anden side ikke specielt dyre.

Corsair SP120 RGB LED

Jeg har klart brug for et nyt chassis der fremviser dem bedre, men det må vente – det er jo ikke helt billigt. Går du selv med tanker om at købe nyt kabinet, så giv Cooler Masters nye Mastercase H500P HAF (High Air Flow) et kig – det ser helt vanvittigt ud, med to kæmpe 200mm RGB blæsere i front.

Cooler Master Mastercase H500P

GRAFIKKORT

Også hovedkomponenter som bundkort og grafikkort bliver i disse dage monteret med RGB, og her var jeg heldig at få lidt hjælp af Proshop som sendte mig et ASUS Geforce GTX 1080TI ROG Strix Gaming kort, (Har man pengene, kan kortet stærkt anbefales. Især til 4K gaming) der altså kan styres via deres egen Aura software, så man kan få det til at lyse i forskellige farver. Det er ikke prangende, for det er småt med steder hvor der rent faktisk er plads til at proppe LED’er ind, men det har ikke desto mindre en flot effekt, hvis det er i sync med resten af lyset inde i computeren. En effekt jeg desværre ikke har, endnu!

ASUS Geforce GTX 1080TI ROG Strix

AVANCEREDE LED STRIPS

Man kan gå ned i den lokale Jem & Fix og købe LED strips til meget få penge, og klistre dem på sin PC derhjemme – for at få den der RGB feel. Men det ville jo være at snyde lidt, for hvis det skal være spitze klasse, skal man jo kunne styre lysene via software på computeren. Razer har igen været leveringsdygtige med en “over-the-top” løsning, og den hedder Razer Chroma Hardware Development Kit.

Razer Chroma Hardware Development Kit

Som man kan hører på navnet, er det altså ikke en helt færdig-defineret løsning, men det er meningen at Razer selv og fans, kan lave forskellige lyssetups som enten passer til spil, eller bare ser fedt ud. Man kan montere op til fire strips på én HDK boks.

DEL 5 KOMMER IMORGEN