Tegning af Emil Landgreen – baseret på et mix af dyr, fundet af Vicky Knudsen….
EPISODE 2 I DEN NYE SERIE
8 EPISODER MED JAKOB STEGELMANN, DER MØDER DANSKE TOP-FORSKERE
SE ANDEN EPISODE PÅ YOUTUBE NU
For et lille års tid siden gjorde Novo-fonden det muligt for mig at realisere min drøm om at sætte fiktionens eventyrlige verden op mod videnskabens. Nu er programmerneklar.
Ideen var, at vi på den måde kunne finde ud af, hvor meget fantasien og videnskaben alligevel har til fælles – og hvor fantastisk, det arbejde, forskerne udfører er. For det er det – og det går for én, hvor stort et eventyr, forskningen i disse naturvidenskabelige fag er.
EPISODE 2: MONSTRE
GÆST: LARS THOMAS (autoriseret kryptozoolog)
SÆRLIG GÆST: Vicky Knudsen (naturvejleder)

Jeg elsker monstrene – King Kong, Varulve, Godzilla, kæmpemyrer og bittesmå dræbere. Men er der overhovedet chance for, at man kan finde dem i virkeligheden? Jeg konfronterer kryptozoologen Lars Thomas med alle monstrene – og har samtidig sendt Vicky Knudsen ud i naturen for at finde den slags dyr, der får os til at fantasere om uhyrer….
Nu er kryptozoologien jo en særlig afart af zoologien, hvor forskerne godt på forhånd ved, at de først og fremmest studerer fantasivæsener og forsøger at optrevle deres oprindelse og måske forklare, hvorfor de overhovedet findes.
Men det er samtidig et fantastisk felt, hvor menneskets appetit på fantasi og myter mødes med virkelighedens studier – og det viser sig, at selv det mest umulige måske alligevel har et gran af sandhed i sig.

Det var en fornøjelse at have besøg af Lars Thomas, for hans viden på området er enorm, og han er også høflig, men bestemt, når han forklarer mig hvorfor nogle af feberfantasierne kun er….fantasi.
Vicky Knudsen var frisk på at finde eksempler på ganske almindelige småkravl, der kunne inspirere til fabeldyr, hvis man har forestillingsevnen med, og tegneren Emil Landgreen hjalp os med at visualisere et helt nyt monster bygget på Vickis fund i parken.
Man kan se Emils mange fremragende tegninger her.
,