EPISODE 3 I DEN NYE SERIE

8 EPISODER MED JAKOB STEGELMANN, DER MØDER DANSKE TOP-FORSKERE

SE TREDJE EPISODE PÅ YOUTUBE NU

For et lille års tid siden gjorde Novo-fonden det muligt for mig at realisere min drøm om at sætte fiktionens eventyrlige verden op mod videnskabens. Nu er programmerne klar.

Ideen var, at vi på den måde kunne finde ud af, hvor meget fantasien og videnskaben alligevel har til fælles – og hvor fantastisk, det arbejde, forskerne udfører er. For det er det – og det går for én, hvor stort et eventyr, forskningen i disse naturvidenskabelige fag er.

EPISODE 2: TIDSREJSER

GÆST: TINA IBSEN (astrofysiker og formidler)

SÆRLIG GÆST: NIELS OBERS (professor)


Jeg har altid elsket at rejse i tiden, og jeg håber så inderligt, det bliver muligt en dag. På film og i tegneserier har det affødt mange vidunderlige indblik i fortiden – og skræmmende billeder af fremtiden. Og jeg kender alle reglerne: Ikke pille ved noget, det kan ændre på historiens gang og få karastrofale følger.

Men hvor meget er der om snakken? Det spørger jeg Tina Ibsen, også kendt som Astrotina, om i denne tredje episode af vores nye serie. Og jeg er glad for at kunne sige, at hun giver mig et håb, spinkelt, men dog et håb.

Tina Ibsen er udover at være astrofysiker også flittig formidler. Man kan læse mere om hende på hendes website. Her kan man bl.a. læse om hendes nye bog om planeten Mars. Hun har også en fantastisk podcast, Rumsnak., sammen med Anders Høeg Nissen.

Undervejs i vores snak om tidsrejser tager vi også en afstikker til Niels Bohr Instituttet, hvor Niels Obers forklarer, hvordan er sort hul fungerer – for sorte huller er tydeligvis en af vores muligheder for at rejse i tiden.