DEN HELLIGE GRAL BLANDT SNOWBOARDSPIL

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: SSX 3 (2003)

Jeg elsker at tage på skiferie, og, pudsigt nok, stå på snowboard. Men det har jeg jo ikke råd til at gøre hele tiden, og hvad gør man så. I mit tilfælde prøver jeg at finde spil der foregår i sneen, og helst på snowboard. Tilbage i 2000 udkom SSX til Playstation 2, og det var, på det tidspunkt, det bedste snowboard spil, jeg nogensinde havde prøvet. Ikke fordi det var specielt realistisk, men fornemmelsen og lyden af mit digitale board, der skærer sig gennem sneen, var bedre end noget andet jeg nogensinde havde prøvet i et skisportsspil.

SSX – Fra 2000

SSX var dog langt fra perfekt. Grafikken var noget flad, banerne føltes meget indelukkede og det var hurtigt gennemført. Heldigvis var udviklerne Electronic Arts allerede klar med en efterfølger året efter.

I 2001 kom SSX Tricky, denne gang til flere forskellige platforme, men vi var mange der var enige om, at det mere virkede som en udvidelsespakke end et helt nyt spil. Der var skruet en tand op for farverne og vanviddet, men banerne var generelt de samme som i SSX og nye tricks var der heller ikke mange af.

SSX Tricky – Udkom 2001

EA Canada tog sig lidt bedre tid til det tredje spil i serien, SSX 3. Det udkom i 2003, og da jeg første gang bootede spillet op på min gode gamle Xbox, blev jeg blæst bagover.

Den første detalje, som imponerede mig, var selve sneen. Den virkede fyldig, blød, fin og helt frisk. Solens skær fik fnuggene til at glimte, og jeg tog ofte mig selv i bare at nyde en hyggetur ned ad bjerget –  bare lige for at få et skud frisk digital luft.

Efter jeg havde samlet min kæbe op fra gulvet, gik det op for mig, hvorfor det havde taget EA Canada et ekstra år at lave SSX 3 færdigt. Spillet var ikke længere en række lukkede baner man skulle vælge fra en menu, nu var der kraftstejlme et helt bjerg, med tonsvis af kilometer at udforske og dyste på. Det havde jeg aldrig set før, i hvert fald ikke i så flot og velfungerende indpakning.

Og velfungerende var det. Alt var der blevet justeret på. Især styringen er nærmest stadig den bedste jeg har oplevet i et snowboardspil, og hver eneste tur ned ad bjerget var pisse sjov fordi man vidste, at lige meget hvad, så ville ens avatar gøre, hvad man bad ham/hende om.

Noget af den visuelle skørhed fra Tricky var tonet en smule ned, mens tricks’ene var blevet endnu vildere end hvad jeg før havde set i serien.

Jeg har desværre ikke min gamle Xbox mere, og jeg har faktisk igen og igen fortrudt at jeg solgte den for mange år siden. Både fordi det var en ret fed konsol, men også fordi jeg havde en røvfuld gode spil til den, som er svære at få fat på, i dag.

Men Microsoft må have hørt mine klager, for i maj 2018 gjorde de det muligt at spille SSX 3 på en Xbox One via deres backwards compatility program, og tilmed opleve spillet i meget højere opløsning, hvis man som jeg har en Xbox One X. Faktisk 16 gange højere end originalen. Det er lige præcis sådan en opgradering, der får mit blod til at flyde lidt hurtigere, og jeg skyndte mig at købe spillet igen, til 35 kr. via Xbox butikken, og har ikke set mig tilbage siden.

Jeg har hældt ualmindeligt mange timer i at boarde ned af EA Canadas digitale bjerge, og jeg kan ikke anbefale spillet nok.

PS:

I 2012 vendte SSX tilbage, denne gang til Xbox360 og PS3, men det var altså ikke det samme som i gamle dage. Når det så er sagt, så er det bestemt stadig værd at spille, men det koster 250kr i Xbox butikken, og selv på Den Blå Avis og andre sites jeg kunne finde det på, var prisen lige lovlig høj. Øv. (Jeg købte det dog alligevel, så jeg kunne smide noget video ind i denne artikel… Ups.):