Længe før ordet seriemorder kom på mode og længe før de store true-crime beskrivelser af vor tids mange bestialske massemordere, gik selveste Charles Chaplin løs på emnet i en sort komedie til dels bygget over den franske kvindemorder Henri Landru (1869-1922) – en idé undfanget af Orson Welles og realiseret af Chaplin i 1947. Med ham selv som morderen – en rolle så langt fra den vagabond, han havde skabt og dyrket siden 1914.

Jeg huskede Monsieur Verdoux som en langsom, lidt kedsommelig og ikke særlig morsom film, en absolut bisætning i Chaplins værk, og jeg havde ikke set den siden engang i 80’erne, og egentlig ikke tænkt mig at gense den. Men efter at have lavet to episoder om Chaplin med Julia Holmgaard, foreslog hun, at vi tog den med som et emne – og efter lidt overvejelse tænkte jeg, at den da i hvert fald ville være clickbait – og det er jo tvingende nødvendigt på youtube – altså det med Chaplin som morder.

Jeg så filmen, og måtte lettere målløs konstatere, at den er helt fantastisk. Langsom, ja, anderledes ja, måske ikke så vildt morsom – men gribende og mere meningsfyldt end nogen moderne true crime-film. Chaplin leverer et portræt af en kynisk morder, der måske ikke er så kynisk endda, en succesrig dræber, der i virkeligheden er ren fiasko, og jeg endte med at se filmen to gange – og det bliver ikke de sidste.

Hør mere om filmen i denne Stegelcast – det er en fornøjelse at finde film, man ikke så pointen med første gang – og opdage, at man tog fuldstændig fejl! Filmen er hermed på det varmene anbefalet. Den ligger på Filmstriben, hvor den altså kan ses ganske gratis – men den er også udkommet på dvd og bluray, hvis man vil væres ikke på, at den ikke pludselig forsvinder, som alt digitalt har for vane.