Hvis man holder af at pine sig selv med no-budget horror, er Mark Polonia en af de instruktører, man skal bide mærke. I mange år arbejdede han sammen med sin bror John, men efter hans tidlige død 2008, har han arbejdet på egen hånd med en lille stab af lokale skuespillere og filmteknikere. Han laver en spillefilm på fem dage, og det kan ses.

Jeg kendte ham ikke – det var Benjamin, der opdagede ham – eller rettere, blev draget af titlen Cocaine Shark og traileren på youtube. Utroligt nok var filmen til salg hos Laserdisken, så jeg købte den, helt i blinde (det synes jeg man skal, ind i mellem), og så den sammen med Benjamin, så vi kunne lave denne Stegelcast-episode om vores oplevelser.

Der er noget helt gribende og disse folk, der tappert følger i Ed Woods fodspor og laver film helt uden budget og helt klart også uden egentlig talent for at fortælle en historie. Cocaine Shark hænger overhovedet ikke sammen, men det er Mark Polonia sandsynligvis ligeglad med. Den lader sig ikke kritisere, som sådan.

Her er lidt baggrund om denne instruktør:

Han fødtes i Pennsylvania 30.september 1968 som den yngste af fem. Han begyndte at lave film sammen med broderen John som barn, og i 1987 kom deres første kommercielle film, Splatter Farm. Den var skudt på video – det var nyt dengang – men det billige videoudstyr var også Polonia-brødrenes vej til at lave film – som det har været for så mange andre.

Stor succes fik de, da Blockbuster i 1996 markedsførte deres film Feeders i hælene på Independence Day-succesen, og den blev et overraskende hit.

Sammen lavede brødrene lidt over 25 spillefilm med titler som The House That Screemed, Dweller, Gorilla Warfare og Razor Teeth.

På egen hånd, efter broderens død, har Mark lavet over 50 film, hvoraf mange har haj tema, som f.eks. Sharkenstein og Sharkula (to film).

Kendere af hans film siger, at de i høj grad er lavet som en slags parodi på low budget horror, men det er svært at sige, før man har set lidt flere…

Mark Polonia

Blandt de kun negative kommentarer på Amazon.com er den mest sigende:

“I am going to donate this movie to the library where I hope no one checks it out”

SKRIV FAKTA HER!