Det er sjovt at lede efter glemte tegneserier på sine hylder – og i kasserne i kælderen eller på loftet. Meget kulturgods dukker op, og man behøver ikke lede længe før man finder noget, man næsten havde glemt. Men vi glemmer ikke – og her er nu en Stegelcast, hvor jeg med min gæst Steffen Raastrup præsenterer seks “glemte tegneserier” – tre fra hver. Lyt med – her er lidt info om serierne, vi taler om. Steffen er stor fan af Alan Moore, så mon ikke….

Her er lidt billeder og info

ATARI FORCE (1986)

DC-serie af Gerry Conway, Roy Thomas og Jose Garcia Lopes om en gruppe helte – ikke super-, men ret stærke. Et forsøg på at blande de dengang aktuelle Atari-spil med comics.

THE ACID BATH CASE (1992)

Makaber noir-krimi om et syrebadsmord, skrevet af Stephen Walsh og tegnet af den dansk-irske Kellie Strøm. Et mareridt med masser af dyster stemning i en helt unik streg

SUPERMAN SPECIAL NR.1 (1986)

Den fremragende Superman-historie “En gave til manden som har alt” af Alan Moore og Dave Gibbons. Med Batman, Wonder Woman – og en mastodont af en superskurk.

FORSVUNDET I GOBI (1994)

Klassisk action-parodi om den stålsatte Chet Adlon og den smukke Dolly. Skarpt tegnet af Peter Heydenreich og skrevet af Troldspejlets nu afdøde, mangeårige tegneserieredaktør Kristoffer Mogensen (hans eneste album). Fordømt! er kodeordet….

CAMELOT 3000 (1982)

Fabelagtig miniserie, hvor figurerne omkring King Arthur bekæmper en trussel mod London i fremtiden. Udkom samlet i 3 bind på dansk – skrevet af Mike Barr og tegnet af Brian Bolland. Nyligt afdøde Len Wein var redaktør, så vi hylder ham på den måde!

DR. MERLIND (1970)

En af de bedste danske serier nogensinde – en fantasifuld og spændende række okkulte eventyr med den farverige dr. Merlind – eller Merling – som i daglige avisstriber skrevet og tegnet af Knud V. Larsen løste alskens mystiske problemer. Genudgivet i 3 bind med masser af bonusmateriale af Anders Hjorth Jørgensen.

 


FAKTA

Steffen Raastrup er til daglig redaktør i DR Medier, men privat en stor comics-forbruger og kender, især af superhelte og i særdeleshed alt af Alan Moore.

Atari Force

Skal findes antikvarisk.

The Acid Bath Murder

Skal findes antikvarisk

Superman special nr. 1

Skal findes antikvarisk

Forsvundet i Gobi

Skal findes antikvarisk

Camelot 3000

Skal findes antikvarisk på dansk, men fås samlet i geundgivelse på engelsk, f.eks. hos Amazon

Albert Merlind 1-3

Kan købes hos Forlaget Forlæns