Han er en af de bedste danske serietegnere – og en af dem, der har haft størst indflydelse på den danske albumtegneseries udvikling siden 1980’erne. Han har lagt Valhalla på hylden – men den er jo stadig en klassiker, og det er selvfølgelig meget den og dens ret markante udvikling, vi taler om. For Peter Madsen er gæst i Stegelcast, og det er blevet til en fantastisk episode for alle, der kan lide tegneserier.

Peter og jeg arbejdede sammen på Valhalla-filmen – så vi har sammen oplevet det store skift fra tegneserie til tegnefilm. Men der er masser af ting fra hans arbejde, jeg har glædet mig til at spørge ham om – og han er heldigvis en mand, der gerne vil fortælle om sit arbejde.

Hans egen udvikling har også været ret markant. Fra de første Valhalla-album:

…til hans seneste serie “Vingeslag”. Vi taler om begge dele.

Og så har jeg bedt ham tage nogle tegneserier med, der har inspireret ham gennem tiden.

Lyt med og hør Peter Madsen fortælle, hvorfor netop disse tre serier og deres skabere har haft stor indflydelse på hans arbejde.


Peter Madsen (f.1958)

Tegner af bl.a.

Valhalla 15 albums 1979-2009

Troldeliv (illustrerede børnebøger)

Menneskesønnen

Signe-serien

Læs mere på Comicwiki

Peter Madsens egen hjemmeside er også et besøg værd!