SUPER 8 – FORLØBEREN FOR STRANGER THINGS

Hvis man allerede har slugt anden sæson af Duffer–brødrenes hitserie Stranger Things og hungrer efter mere nostalgisk, overnaturlig horror med børn i hovedrollerne, så tag et kig på filmen Super 8. En titel, der kærligt refererer til dengang før video, hvor man brugte Super 8-formatet til at lave sine egne film.

Set i bakspejlet virker J. J. Abrams lille perle fra 2011 næsten som en forløber for Stranger Things, og har man ikke set den, så er den udmærket til at dulme de værste abstinenser – men den er bestemt også et gensyn værd, hvis man allerede kender den i forvejen.

Vi er i Ohio i 1979. 14-årige Joe sørger stadig over tabet af sin mor, der døde fire måneder tidligere i en arbejdsulykke, alt imens han hjælper sin bedste ven Charles med at lave en zombiefilm på Super 8 til en konkurrence. Joes far kæmper med sin egen sorg og har svært ved at rumme sønnens, samtidig med han skal passe sit arbejde som politimand i byen.

Til drengenes store begejstring siger den kønne pige Alice ja til at spille med i filmen (de er selvfølgelig alle sammen lidt nørdede typer, der ikke har den store erfaring med det modsatte køn). De indspiller en scene, mens et tog kommer buldrende forbi – noget der giver ’production value’ ifølge Charles – men alt går galt. En bil kører nemlig ned på sporet i modsat retning og brager bevidst ind i toget, der afsporer. Og det er mildt sagt. Faktisk eksploderer hele lærredet i omkring halvandet minut, hvor børnene løber panisk rundt, mens der flyver togvogne om ørerne på dem. Det er en fuldstændigt vild actionsekvens, der tilmed kommer helt ud af det blå, og selvom det virker som om, at det er løbet lidt af med special effects-folkene, så fungerer det. Utroligt nok overlever føreren af bilen – og det er deres biologilærer, mr. Woodward, der fortæller dem, at deres liv er i fare, hvis de fortæller nogen, hvad de har set.

Herefter rammer en række mystiske hændelser byen; alle hunde er for eksempel pludseligt væk, og store partier af elektriske apparater forsvinder. Snart tager militæret kommandoen over byen, og det er tydeligt, at der var noget helt særligt ombord på det tog – men hvad? Det viser sig naturligvis at være svært for drengene og Alice at holde sig væk fra mysteriet og endnu sværere at overbevise de voksne om problemet – alt er altså præcis, som det skal være!

GODE BØRNESKUESPILLERE OG DEN SÆRLIGE SPIELBERG-VIBE

Børneskuespillere er ofte tåkrummende ringe i danske film, men i USA kan det åbenbart lade sig gøre at finde unge talentfulde skuespillere – noget af det bedste ved Stranger Things er i hvert fald børnenes præstationer, og i Super 8 gør de det også generelt rigtigt godt. Især debutanten Joel Courtney giver en troværdig skildring af en følsom og sorgtynget dreng, der ynder at sidde koncentreret og male figurer og togmodeller alene på sit værelse – og som lader sig kue af den lidt kommanderende ven Charles, der lever og ånder for sin film. Trods sine kun 13 år var Elle Fanning allerede en garvet skuespillerinde i 2011, og hun lyser også op blandt drengene med sin præstation som Alice, der bor alene med sin alkoholiske og brødebetyngede far. Joe og Alice må ikke se hinanden for deres fædre, og enhver, der bare har læst eller set en enkelt kærlighedshistorie, ved, at dét lægger grundstenen for en uundgåelig romance.

Super 8 er en superb blanding af en følsom ’coming of age’-film med venskaber, spirende forelskelser, og hvad dertil hører, og en actionfyldt sci-fi-film med et spændende plot. Selv om filmen er fra 2011 og instrueret af J. J. Abrams, kunne den godt ligne en glemt Spielberg-klassiker fra 1980’erne, hvis man ikke vidste bedre. Den giver nemlig mindelser til klassikere som E.T. (1982) og Goonierne (1985), og Super 8 er da også ligesom sidstnævnte produceret af Steven Spielberg – der som bekendt også lavede sine egne første film på netop Super 8….

Det er desuden de færreste rulletekster, der er underholdende, men i dette tilfælde er de faktisk værd at blive hængende til. Seeren får nemlig den færdige version af Charles’ zombiefilm at se, imens teksterne kører, og det er så fin en afslutning at se det endelige Super 8-værk – komplet med de scener, man ser blive indspillet undervejs i filmen. Endda med Hitchcock-agtig introduktion af instruktøren selv!