HAN SKABTE ET MONSTER FOR AT FÅ EN KVINDE

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: The Monster Maker (1944)

Mens de to store streaming-tjenester satser på nye film og kendte titler, der kan lokke nye abonnenter til, køber Amazon Prime ind fra alle afkroge af filmkunsten. Mange helt ukendte titler, mange helt skrækkelige film, men også mange klassikere i alle genrer – og så et par virkelig sære små perler, som jeg fornemmer, at jeg måske nok er en af de ganske få kunder til.

En af dem dukkede op i vrimmelen for nylig: The Monster Maker, skabt på det lille PRC-studie i 1944 af den ekstremt flittige instruktør Sam Newfield.

Jeg har set den et utal af gange. Først på super 8, hvor den var udgivet komplet (62 min) af det engelske Portland Films.  Det var den nu afdøde engelske tegneserie- og filmfan Denis Gifford, der i sin bog The Armchair Odeon, der var min bibel i starten af 70’erne, havde anbefalet den. Siden har jeg selvfølgelig ejet den på både VHS og DVD. Den er public domain, så den har været ude mange steder – men kopien på Prime er meget smuk, smukkere end mange af dem, jeg har set i tidens løb.

Hovedrollen skulle nok have været spillet af Bela Lugosi, for hans rollenavn er Dr. Igor Markoff, og det er lige præcis den slags navne, Lugosi ofte spillede i små billige horrorfilm. Men han må have været for dyr eller optaget – det blev i stedet den fremragende karakterskuespiller J. Carrol Naish, der spillede ham. Naish leverer en storslået, overdrevet præstation, som denne absolut gale videnskabsmand, der til en klaverkoncert ser en ung kvinde, der på en prik ligner hans afdøde kone, som han forgudede.

Kvinden (Wanda McKay) viser sig at være koncertpianistens datter. Markoff lægger straks an på hende, men hun afviser ham, så da hendes far opsøger ham for at få ham til ikke at jagte hende, undfanger han en nedrig plan.

For at få den stakkels kvinde til at makke ret og gifte sig med ham, injicerer han pianisten (Ralph Morgan, bror til Frank Morgan, manden der spillede troldmanden fra Oz i 1939) med en særligt serum, der får hans ansigt og hænder til at vokse dramatisk. Han bliver, ganske enkelt, et monster – deraf titlen – og dermed også ude af stand til at spille klaver….og dybest set døende.

Vil det lykkes ham at overtale kvinden, hvis han kurerer hendes far? Er det den rette måde at vinde hendes kærlighed? Det vil jeg ikke afsløre her.

Det er et vidunderligt vildt plot, og jeg indrømmer, at filmen er Planet X-kandidat. Men den er også stemningsfuld og på en eller anden måde gribende – alle medvirkende tror i den grad på den vanvittige historie, og filmen afvikles hurtigt med mange fine billedkompositioner og en ret flot musik af Albert Glasser, manden bag mange 50’er scifi og horror-films musikalske sider. Det her var faktisk Glassers første.

De små film fra PRC, Producers Releasing Corporation, har overlevet meget længere, end de var tænkt. Det var fyld til biografernes dobbeltprogram, uden kunstneriske amibitioner – og så alligevel med en fortælleglæde og en hastighed, der gør dem seværdige så mange år senere. Studiet var jo også dér, hvor Edgar Ulmer lavede sin berømte Detour, så de var ikke blottet for sans for kvalitet.

Blandt de medvirkende er også Glenn Strange, lidt af en myte i både westerns og horror. Filmen er hans første horror-film, men sminkøren Jack Pierce på Universal lagde mærke til ham og senete på året fik han rollen som selveste Frankensteins monster, som Boris Karloff havde droppet, i filmen House of Frankenstein.

The Monster Maker varer kun 62 min. Den er selvfølgelig ikke uhyggelig efter moderne normer. Men den kan noget helt særligt – som mange af PRCs film, og jeg vover pelsen og anbefaler den.

Filmen ligger også hos Pizzaflix på Youtube, helt gratis – ikke helt så fin kvalitet som på Prime, men bestemt til at se på.