MINE COWBOYHELTE: TIM MCCOY

Tarantino brugte tre timer på sit westerndrama –  The Hateful Eight – men Tim McCoy kunne levere det samme på 75 minutter. En af grundene til, at han er en af mine cowboyhelte.

Man kaldte Tim McCoy for “the colonel”, for han havde en fortid i militæret. Men han var først fremmest en ægte westerner fra Wyoming, hvor han boede fra sin tidlige ungdom. Udover sin viden om livet på en ranch var han også ekspert i indianernes kultur. Og det var den ekspertise, der bragte ham til Hollywood i 1923, da den storstilede The Covered Wagon skulle indspilles. En storfilm om karavanerne af prærievogne og deres farefuld færd mod vest.

Tim McCoy blev hængende i Hollywood, som konsulent, i biroller – og snart som stjerne. Han blev hurtigt en af de cowboys, man tog alvorligt. Da tonefilmen blev indført opdagede man, at han stemme passede til hans image. Når han sagde sine replikker, var det med vægt – og hans film var også en tand mere seriøse end gennemsnittet.

De gamle B-westerns fra 30’erne bliver ofte beskyldt for at være barnligt pjat med samme handling hver gang. De gode mod de onde, intet andet. Men dykker man ned filmene – og det er vi altså nogle, der gør – finder man ud af, at der også er B-westerns, der stikker dybere. Og Tim McCoys film er blandt dem, der til tider rummer et langt mere voksent og dystert plot, end man skulle tro. Han var en af de store – så populær, at han også fik sit eget blad:

Han levede ellers en omtumlet tilværelse, for efter de første par års succes hos Columbia, røg han ud i en forvirrende række af kontrakter med mindre studier, der kun brugte få dage på hver film og ofte lå på randen af konkurs. Trods de rædsomme produktionsvilkår lykkedes det McCoy at lave film, hvis indhold imponerer.

Tag f.eks. Lightning Bill Carson, som han lavede i 1936. En sindsvagt indviklet affære, hvor McCoy spiller den retskafne sherif, der indfører våbenforbud i sin by (ja, ikke alle cowboys var skydegale, og her var én, der mente, at et forbud ville hjælpe), samtidig med at han jagter en morder. Han er sikker på, at det er gambleren Pecos Kid (Rex Lease), der har gjort det, og det resulterer i, at han lynches. Men han er uskyldig, og nu iværksætter hans bror en brutal hævnagt, som udfordrer McCoys samvittighed. Skal han afværge eller lade stå til?

Nedskydningen af lynchbanden – én for én – er ren Tarantino, minus blod og karikeret dialog.

Lightning Bill Carson er ikke usædvanlig for Tim McCoy. Hans bedste film er skoleeksempler på, hvad man selv med et meget magert budget. Det er ikke stor kunst, men det er helt på højde med de italienske westerns, som mange år senere lukrerede på mytologien fra de amerikanske film – blot for at fortælle det, amerikanerne fortalte på kort tid, langtrukkent og tilsat italiensk musik.

Der er mængder af gode Tim McCoy-film. Udover Lightning Bill Carson har jeg favoritter som Cornered (1932), Bulldog Courage (1935), Aces and Eights (1935) og Code of the Cactus (1939). Men der er mange flere. Nogle af dem har til science fiction-elementer, måske lidt absurd, men vidunderligt. Som f.eks. Ghost Patrol (1936), hvor McCoy optrevler en bande, der med en særlig strålekanon lammer motoren i fly og dermed forårsager styrt!

At han ikke kun havde sans for alvor viste han i de film, hvor han pludselig optrådte i forklædning. I Code of the Cactus ankommer en flamboyant mexicaner, som med held infiltrerer skurkene. Det er selvfølgelig vor helt, Tim McCoy, som med glimt i øjet giver den i fuld make-up som eksotisk udlænding.

I 1947 blev Tim McCoy gift med den danske journalist Inga Arvad, som var berygtet for et have interviewet Adolf Hitler flere gange før krigen og for en affære med den unge John F. Kennedy under krigen. Var hun spion for tyskerne? Eller bare en journalist, der gjorde sit arbejde?

På Tim McCoys ranch’ var hun ihvertfald i fred – og hun blev hos ham til hans død i 1978. Kort før nåede han at være med i Kevin Brownlows berømte tv-serie Hollywood om stumfilmtiden, hvor han på sin statsmandsagtige måde fortalte om sine tidlige år i filmbyen. Men allerede i 50’erne lavede han tv-serier for børn om indianerne, hvis kultur og historie han fortalte, ofte i selskab med sin gamle ven Iron Eyes Cody, en italiensk skuespiller, der i mange år spillede indianer i Hollywood….