TROLLHUNTERS: SÆSON 2 ER ENDNU BEDRE!

Vi er mange, der har brugt nogle af julens helligdage til at se sæson 2 af den medrivende Trollhunters på Netflix.

Den farvestrålende, sjove og spændende animationsserie er skabt af ingen ringere end Guillermo del Toro, manden bag Hellboy, Pans Labyrint og den kommende The Shape of Water.

Trollhunters handler om drengen Jim, der i sæson 1 blev udvalgt af en hellig amulet til at være troldenes mægtigste kriger, Troldejægeren, komplet med magisk panser og sejt sværd.

For der findes trolde, hvilket også overrasker Jim – og troldene er ikke vildt begejstrede for, at et menneske skal være deres forkæmper. Men Troldejægeren bekæmper de onde trolde og deres fjender – og ja … det er måske en tand forvirrende. Men spændende!

Vemodigt skær

Serien var en af sidste juls meget positive overraskelser, men desværre med et vemodigt islæt.

Skuespilleren, der lægger stemme til Jim, var nemlig Anton Yelchin, den unge russiske skuespiller fra blandt andet Star Trek, der mistede sit liv i en tragisk ulykke i 2016.

Men da del Toro og resten af holdet har været i gang med serien i fire år – og har planlagt 52 afsnit i alt – har Yelchin heldigvis indtalt langt størstedelen af sine stemmer.

Så det er stadig hans ungdommelige og charmerende stemme, der levendegør Jim, som i slutningen af sæson 1 endte i The Darklands, det mørkeste og mest uhyggelige sted i troldenes verden. Det kan man kun kan komme til via Killahead Bridge, som kun Troldejægeren kan åbne.

Og da Troldejægeren Jim først er gået igennem, kan hans venner ikke følge ham. Sikke en redelighed.

Sjove, grove og elskelige personer

Sæson 2 starter lige på hårdt.

Jim tog til The Darklands for at finde og redde sin kæreste Claires lillebror Enrique, som i sæson 1 blev udskiftet med en skifting.

Tilbage i Trollmarket prøver hans troldementor Blinky og vennerne Claire og Toby at finde ud af, hvordan de kan komme ind til Jim i The Darklands, samtidig med at de sørger over AAARRRGGHH!!!

Den  stærke pacifist og stort set umælende trold, der blev til sten i slutningen af sæson 1. Men der er måske håb, for troldeverdenen Gunmar er fyldt med magi og trolddom, så meget kan ske.

Både det og kidnapningen af lilleboren var ret traumatisk, men skiftingen er den sjove NotEnrique, som Claires forældre ser som en nuttet lille baby, mens Jim og vennerne kan se, at det er en grov, lille troldkarl. Han har dog har hjertet på det rette sted og elsker sin “søster”, selv om han har nogle sjovt perverse tilbøjeligheder.

Andre sjove gengangere er Gnome Chompsky, den lille gnom, der flytter ind i Jims vens Tobys dukkehus, hvor den indleder et forhold til en barbie-dukke.

Der er så mange skæve og skønne indslag i denne serie, at det halve kunne være nok. Det er et herligt islæt i en serie, der i sidste ende handler om venskab og troskab og mod.

Derudover er den en smuk omgang. I menneskerverden ligner filmen til forveksling de fleste computeranimerede ting med bløde, organiske streger.

Men i troldeverdenen er der smæk på farverne – sten og krystaller lyser op i den dunkle undergrund med kradse kulører og kanter, ligesom mange af troldene er knoklede og har neonlysende markeringer på kroppen. Visuelt skiller den sig så markant ud fra meget andet, vi ser – selv når det involverer fri fantasi – at man falder på røven over det.

Fremragende stemmer

Sæson to formår at knytte første sæsons figurer sammen på fornem vis. Der er meget at holde styr på, men man får mere indblik i troldenes spændende historie og bliver klogere på deres verden.

Som noget nyt får vi indblik i Janus Ordenen, en ondsindet organisation, der på komisk underspillet vis kan sammenlignes både med nazisme og frimurere.

Det er voldsomt –  især delen med spædbørn, der bliver kidnappet og erstattet med skiftinge er uhyggelig.

Som modvægt er humoren finurlig og til tider grov, serien håndterer mobning på en befriende måde, og derudover er der en masse kærlige henvisninger til popkulturelle klenodier. Især cadeauen til The Breakfast Club, John Hughes elskede 80’er-ungdomsfilm, vil få ældre seere til at hulke af grin.

Derudover er der nye personer, blandt andet Blinkys bror Dictatius med veloplagt stemme af selveste Mark Hamill (mere Joker end Luke Skywalker), og dronningen Ursuna, som Angelica Huston giver tvetydig liv til.

Der kommer en tredje og sidste sæson, og den glæder jeg mig til – for sikke en cliffhanger, serien slutter med!