ALADDIN I LIVE ACTION-UDGAVE – HER ER DEN GODE VERSION

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Thief of Bagdad (Tyven Fra Bagdad), 1940

Til alle, der var så uheldige at forvilde sig ind til Disney-selskabets ubeskriveligt ringe live action-udgave af deres egen tegnefilm Aladdin, er det svært at sige noget trøstende. Den er og bliver en utroligt ringe film.

Men der FINDES en live action-udgave af historien, som bestemt er værd at se, og den kan lige nu streames på Amazon Primes engelske tjeneste – og selvfølgelig købes på DVD og bluray. Den er fra 1940, så effekterne er naturligvis ikke helt overbevisende – men det er den eventyrlige stemning til gengæld. Den hedder Thief of Bagdad, og jeg så den selv i biografen i 1971, hvor den var sidste film på programmet i den lille DSB-biograf på Hovedbanegården. (Ja, der var en biograf dér, med tegnefilm, rejsefilm, Gøg & Gokke – og indimellem en hel spillefilm).

Historien om Tyven fra Bagdad er ikke helt den samme som Aladdin, men Disneys animerede udgave fra 1992 er stærkt inspireret af netop denne 1940-film. Aladdin selv er en blanding af de to personer Ahmad (John Justin) og drengen Abu (Sabu), med Abu som den egentlig gadedreng og tyv. Han blev så til Aladdins abe i Disney-udgaven.

Skurken Jafar og sultanen i Aladdin er også bygget over to figurer fra denne film. Sultanen (Miles Malleson) som lidt forvirret gammel mand, og Jafar som den ondeste i mands minde – besat af begæret efter prinsessen, i stand til at bruge magi – og spillet med storslået energi og mystik af den legendariske tyske stjerne Conrad Veidt, bedst kendt som oberst Strasser i Casablanca. Designet af Jafar i tegnefilmen er næsten direkte hentet fra Veidts forrygende veloplagte bad guy-præstation.

Mængder af andre elementer er også med, selvom historien er anderledes: det flyvende tæppe, lampeånden og meget andet.

Thief of Bagdad var en kaotisk produktion med mange instruktører og et forvirrende optagelsesforløb med mange afbrydelser og ændringer. Producenterne, de berømte brødre Alexander og Zoltan Korda, hyrede og fyrede instruktører i ét væk, og optagelser blev flyttet fra England til USA netop som 2. Verdenskrig startede.

At resultatet er så helstøbt og vellykket er et mirakel. Filmen er i klassiske farver, technicolor, og den er stadig meget smuk at se på.

Dekorationerne er imponerende og detaljerige, kostumerne fantastiske og skuespillerne overbevisende (selvom de selvfølgelig spiller teatralsk, vi er i 1940). Alt det, der ikke fungerer i den nye live action-film.

Når det hele hænger så godt sammen, skyldes det måske også Miklos Roszas fremragende musik – det er noget af det bedste, der er skrevet i Hollywood, og et soundtrack, jeg aldrig er blevet træt af at lytte til. Fyldt med magi, drama og svulmende romantisk.

Jeg har netop genset filmen på Amazon. Jeg tror, jeg skal have fat i blurayen en af dagene. For det er stadig en magisk film – og en god kur, hvis man er blevet traumatiseret af den nye udgave…

Her er den oprindelige trailer: lydkvaliteten er ringe – den er meget bedre på Amazon.