Dette er sidste del af den nostalgiske serie om mine VHS-favoritter fra 80’erne og 90’erne. Titlerne indtil nu har været: Starzinger, ThunderCats, Rainbow Brite, Cyborg 009, Snorklerne, Sandybell, Dungeons & Dragons, Dino-Riders, Wuzzlerne og The Littles.

Flere har bemærket, at den forrygende serie Hundehvalpen Silver mangler – det er min ultimative favorit fra dengang, men jeg har tidligere dedikeret en hel artikel til den, som kan læses her.

Her følger de sidste fem titler på min personlige liste.

Jem and the Holograms

I mine øjne var Jem and the Holograms en Barbie-tv-serie, for pigerne havde samme figur og look som den populære dukke. Det var dog Hasbro, der stod bag serien og legetøjet baseret på den, og ikke Mattel.

Den udkom i 1985 – men Mattel har nok selv set ligheden, siden de i 1987 lancerede Barbie and the Rockers som legetøj, ledsaget af et par korte film, der blev udsendt på direct-to-video. Resultatet var dog, at begge legetøjslinjer gik ned i salg. Hasbro droppede legetøjslinjen i 1987, men serien løb i i alt tre sæsoner indtil 1988.

Som klaverspillende pige elskede jeg, at det i Jem var kvinder, der spillede instrumenter – keyboard, guitar og trommer. Jeg troede, at Jem kunne bruge magi, når hun skiftede fra sit virkelige jeg, Jerrica, til det mere farvestrålende alter ego Jem, men det drejede sig dog i stedet om, at hun havde arvet en holografisk computer fra sin far, som hun kunne styre via sine øreringe.

Med dem på kunne hun lægge et holografisk slør over sig selv, og hun hende og bandet havde også seje special effects, når de optrådte. Og når de var i problemer – og det var de tit på grund af deres fjender, de bitre og griske piger i bandet The Misfits – kunne effekterne også hjælpe dem dér.

Det var en rigtig pigeserie, der også bød på noget kærlighedsbøvl, for Jerrica var nemlig kærester med Rio – men han var også vild med Jem. Han vidste ikke, at det var samme kvinde. I dag kan man så undre sig over, at Jerrica ikke smed ham på porten, da han begyndte at lægge an på Jem…

Japanske Toei Animation stod (også) bag animationerne til denne serie, selv om den blev skabt direkte til det amerikanske marked. Der kom i alt 65 afsnit. Hasbro stod også bag G.I. Joe og Transformers, og da de to franchises fik nye live action-remakes i 2009, snakkede man om at gøre det med Jem også – og der kom en Jem and the Holograms i 2015, der dog eftersigende skulle være ganske forfærdelig og ikke har særligt meget med den gamle animerede serie at gøre. Traileren ser rædsom ud. Nej tak, jeg nøjes med 80’er-udgaven.

Lady Lovely Locks and the Pixietails

Den smukke Lady Lovely Locks har kæmpestort lyst hår med farvestrålende totter i. Hun har to veninder, Maiden Fair Hair og Maiden Curly Crown, der alle sammen har kæmpestort, lækkert hår, og så har de følge af tre små flyvende pixietails, der er nuttede kanin-agtige fabeldyr. Der er også en enkelt prins med lækkert hår.

På en måde var serien en blanding af Rainbow Brite og Barbie, og det var da også Mattel, der skabte universet, og den animerede serie blev lavet af dem, der skabte Rainbow Brite og Jem.

Lady Lovely Locks bor i et smukt eventyrland, men den mørkhårede og onde Duchess RavenWaves, der styrer Tangleland, vil også være herskerinde over Lady Lovely Locks rige, og hun tror, at hvis hun kan skære en tot af hendes hår af, så vil hun få magten over det hele.

Ja, det handler utroligt meget om hår, og udover at nyde tv-serien, så havde jeg også både farvelægningsbøger og påklædningsdukker med de yndige prinsesseagtige hovedpersoner. I dag virker det utroligt kalkuleret, hvordan den rammer ned i små pigede pigers hedeste drømme, men jeg labbede det i mig som barn – jeg havde intet problem med at nyde det über-nuttede, samtidig med at jeg så mere drabelige ting som Thundercats og Transformers.

Der kom kun 20 afsnit med de yndige hår-damer i 1987, men der kom en del flotte illustrerede bøger, der forlængede nydelsen.

Popples

Disse bamser have alle sammen en slags kænguru-pose, som de kunne folde sig selv ned i og gøre sig til runde bolde. Jeg havde en af bamserne, og for mig var de som en slags ufarlig version af Gremlins.

I deres tv-serie er der ni popler, der bor hos børnene Billy og Bonnie. Ungerne tror, at de er de eneste, der har popler, men på et tidspunkt flytter en ny familie ind i nabolaget, som også har en masse popler.

Poplerne er sjove og charmerende ballademagere. De er lidt vilde at lege med, og Bonnie kæmper tit for at holde styr på det kaos, de skaber. Poplerne de kan trække en masse ting ud af deres poser – det er der, de har deres navn fra. Det siger pop, når de gør det, og det siger også pop, når de bliver til bolde. Fra deres poser kan de også hive ting ud, der er større end dem selv. På et tidspunkt stikker et af børnene hovedet ind i posen for at se, hvad der er derinde, og der er et kæmpe tomrum med flyvende objekter. Faktisk lidt uhyggeligt, når man tænker over det.

Inden den animerede tv-serie kom, var der et pilotafsnit, hvor Shelley Duvall medvirkede, og poplerne var en slags hånddukker. I alt blev der lavet 44 afsnit over to sæsoner fra 1986-87, men tre af afsnittene blev aldrig vist.

I 2015 lavede Netflix et computeranimeret remake af Popples, der udover væsnernes udseende og evner ikke har meget at gøre med den gamle serie.

The Care Bears

De farvestrålende Care Bears optrådte oprindeligt i 1981 på lykønskningskort. Men modtagelsen af de buttede bjørne med søde symboler på deres plyssede maver var så overvældende positiv, at de i 1983 blev lavet til rigtige tøjbamser, og i 1985 kom der så en tv-serie med de kærlige venner, der alle sammen har et lille hjerte på højre hofte og hjerteformede snuder.

Bamserne bor oppe i skyerne. En af bamserne har en flyvende bil, som de tit bruger til at flyve rundt over hele verden og hjælpe mennesker, der er kede af det. Dem får de øje på fra via deres hjerteformede-teleskop, og så skal de ellers finde ud af, hvilken eller hvilke bamser, der kan hjælpe på hvert specifikt problem. Kærlighed er ikke altid nok, nogle gange skal der en af de mere negative og skeptiske bamser til for at trænge igennem.

De minder lidt om smølferne på den måde, at der er én, der er grumpy, en der er gentle heart, der er wish bear og love-a-lot bear og mange flere.

The Care Bears – eller Krammebjørnene, som de også blev kaldt på dansk – har aldrig rigtig været væk. De er efterhånden kommet i utroligt mange versioner, men for mig er der ingen tvivl om, at de originale fra 80’erne er langt de sødeste. Der er kommet relancering af dem i 1991, 2002, 2007, 2012 og søreme også 24 nye afsnit i år, hvor de er meget manga-inspirerede – nuttede på den måde, som man kalder kawaii. De ligner en blanding af Care Bears og Hello Kitty.

Men essensen er det samme – at sprede kærlighed og gavmildhed over hele verden.

Ewoks

Jeg er en af dem, der elsker ewoks. Jeg kan ikke få nok af dem, og jeg har også kun godt at sige om de Ewok-spillefilm, der kom efter Return of the Jedi, nemlig The Ewok Adventure og Ewoks: The Battle for Endor.

De pelsede skovbjørne blev så populære, at Lucasfilm også fik skabt en animeret tv-serie, Ewoks, der løb parallelt med serien Droids, der handler om R2-D2 og C-3PO.

Historierne foregår før A New Hope og The Ewok Adventure, men det er stadig den unge Wicket – som prinsesse Leia senere møder – der har hovedrollen. Han har en flok søde venner bestående af prinsesse Kneesaa, Teebo og Latara – og Wicket og Kneesaa kærester lidt rundt med hinanden, ligesom Teeba og Latara også gør.

Man møder deres respektive familier, og også den vise Logray med magiske evner spiller en rolle. Fordi de ikke er andet end store børn, kommer de tit i uføre, og Wicket og Kneesaas fædre – Deej og Chief Chirpa – må tit irettesætte dem. Men altid på en kærlig måde.

Som tilbagevendende skurke er der de grønne duloks, ledet af Kong Gorneesh, og de er en ret komisk og klodset flok. De er sjældent særligt skræmmende, for eksempel er der et afsnit, der handler om, at dulokkerne lugter og vasker sig med sæbe – men der er også andre farer, der lurer på Endor. Blandt andet den onde heks Morag, der har et horn i siden på Logray, og som ofte er virkelig uhyggelig og skræmmende, især når hun manipulerer med Endors dyr og væsner.

I animeret udgave er ewokkerne endnu mere nuttede, end de normalt er.

Jeg så kun den første sæson på 13 afsnit, som jeg som voksen købte – og stadig har – på dvd, da den blev genudgivet. Men der findes også en sæson 2, der dog skulle være meget mindre elegant og klodset lavet, både i udseende og historiefortælling, end første sæson. Det sker jo desværre ofte.

Der kom i alt 26 halvtimes afsnit i 1985-86, og sæson tos afsnit var delt op, så der var to historier af 15 minutter i hver.