ØLLET BLEV HANS SKÆBNE – NYTÅR MED W.C.FIELDS

Mens de fleste venter på det gamle tyske tv-spil 90-årsfødselsdagen, er vi i del, der savner en anden og mere storslået tradition. For kort efter nytår viste DR i mange år W.C.Fields‘ surrealistiske mesterværk Øllet blev hans skæbne – The Fatal Glass of Beer. En af verdenshistoriens særeste kortfilm – for mange 20 minutters spild af tid – for os, der elsker den, noget nær det største stykke filmkunst, man kan forestille sig.

En parodi? Måske. Et seriøst drama? Ja, indimellem. En slags absurd teater? Afgjort! Og morsomt – ja, det synes jeg og alle andre fans af The Great Man.

For komikeren W.C.Fields var det en af de film, der var tæt på at ødelægge hans karriere. En lille stribe kortfilm fra 1930-33, hvoraf denne var så svært tilgengængelig og udenfor nummer, at hans ry som entertainer var i fare. Heldigvis gik det ikke så galt, og i årene efter lavede han en række spillefilm, der alle beviste, at han var et af filmens allerstørste komiske talenter – og en satiriker og menneskekender, der sagde mere om os og verden end de fleste.

Han blev aldrig kendt i Danmark i sin samtid. Det var TV-biografens direktør Poul Malmkjær, der bragte ham til hertil, ved at vise hans film på DR – og pludselig – i 1970’erne, vidste alle danskere, hvem han var. Hans humor ramte plet i post-hippie-perioden: Gymnasieelever citerede ham, som de citerer standuppere i dag, og store kunstnere som Dan Turell og især Rune T. Kidde så ham som en åndsbeslægtet, selvom han døde i 1946. Kidde, der døde i 2013, så nærmest sig selv som en reinkarnation. Han skrev i 1986 en bog om ham – og til mig skrev han i bogen: “Dette må være højdepunktet af stædighed: Leve et liv som egocentriker, dø, blive genfødt…og skrive en bog om sig selv”.

W.C.Fields figur (i alle filmene) er fordrukken, klodset, doven, selvoptaget, ond i sulet og forhadt. Men samtidig elskelig, ynkelig, ærlig – og et billede på det svage menneske i en uforstående og latterlig civilisation. Kombineret med en udsøgt komisk timing og sans for detaljer var det en figur, der gav mening for mange.

Så her er nytårstraditionen – The Fatal Glass of Beer – surrealisme anno 1933. Og husk: It ain’t a fit night out for man nor beast!”

Og her er et fint lille sammenklip af gyldne øjeblikke fra hans lange spillefilm:

Og med det – godt nytår herfra og på gensyn i 2018!

A