VAMPYRERNES HVERDAG: SE FILMEN FØR SERIEN!

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: What We Do in the Shadows (2014)

Tilværelsen som vampyr med evigt liv kan virke tillokkende, men det er faktisk ikke altid lige let. Et kamerahold dokumenterede i 2014 livet for en flok evigt unge blodsugere, der deler en lejlighed i Wellington i New Zealand, og det blev til den lille perle What We Do In The Shadows.

Filmen er nu blevet til en serie fra FX, der herhjemme er startet på HBO Nordic. Men inden man kaster sig over serien er det værd at se filmen, den bygger på.

I lejligheden bor fire umage, europæiske vampyrer; den elskelige men kejtede Viago på 379 år (Taika Waititi), den 862-årige tortur-ekspert og kvindebedårer Vladislav ”Spidderen” (Jemaine Clement), unge Deacon på 183 år (Jonathan Brugh), der var nazi-vampyr i 2. Verdenskrig og den tudsegamle Petyr (Ben Fransham) på 8000 år – han hvæser mest bare af de andre og opholder sig i sin kiste i kælderen.

Hvert år holder vampyrer, hekse og zombier i New Zealand en stor fest kaldet Syndens Karneval (The Unholy Masquerade), og det er noget vampyrslænget ser frem til – dokumentaren følger dem i tiden op til festen. Ellers er deres hverdag enormt almindelig – bortset fra mængden af blod! What We Do in the Shadows starter med noget så prosaisk som et roomie-møde vampyrerne imellem, for alle deltager ikke ligeligt i de huslige pligter – og faktisk er der så mange blodige tallerkener, der ikke er vasket op, at nogle af beboerne ligefrem er flove over at have gæster – også selvom gæsterne bare skal ædes! Og det er egentlig noget af det sjoveste ved filmen – de små trivielle hverdags-skærmydsler, vampyrerne bakser med (der bliver endda diskuteret genbrugssortering og om det er god nok rengøring at slæbe en død mand hen ad gulvet!).

What we do in the shadows er lavet i samme mockumentary-stil som Spinal Tap (Rob Reiner 1984) og  The Office (Gervais og Merchant 2001-03) med små hverdagssituationer blandet med personlige interviews (ikke at forveksle med Interview with the Vampire (Jordan, 1994) – overhovedet ikke!). Det er til tider virkelig akavet, men også utrolig sjovt, og især Waititi er god som Viago, en galant vampyr, der var dandy i 1700-tallet, og gerne vil have, folk har det godt. For eksempel prøver han at gøre det lidt rart for sine ofre ved at smalltalke og hygge om dem, inden han dræber dem – og hans største skræk er, når der kommer blod i hans antikke sofa!

Vampyrvennerne kan også godt lide at gå i byen, men det er svært at komme ind på de hippe natklubber, når man skal inviteres (og det skal vampyrer jo, hvis de skal indenfor) – så ofte ender de på deres kiksede og halvtomme stamsted, hvor ejeren selv er vampyr. For slet ikke at tale om deres problemer med at gøre sig klar til at gå i byen, når man ikke har noget spejlbillede – et problem de løser på elegant vis ved at tegne hinanden!

For selv om vi skriver 2014, så er de ret gammeldags og har ingen moderne teknik – det ændrer sig dog, da en ny vampyr, Nick (Cori Gonazales-Macuer) slutter sig til gruppen, og han introducerer dem for sin menneskeven Stu. Stu er en ekstrem gennemsnitlig (og lidt kedelig) systemanalytiker, og sød bromance opstår –  de bliver allesammen så vilde med ham, at de beslutter sig for ikke at æde ham – til gengæld lærer han dem at bruge både kamera og computer – snart sidder vampyrerne og måber over en solopgang på youtube – noget, de ikke har set i århundreder!

Samtidig er der også kærlighedskvaler, en rivaliserende varulvebande (men (heldigvis) IKKE a la Twilight (Hardwicke, 2008)!), en vampyrjæger, utilfredse mennesketjenere og en masse andre udfordringer undervejs – det er ikke let at være vampyr!

Filmen er holdt i en meget traditionel dokumentarstil, men der er plads til lidt effekter, der faktisk er helt okay – for eksempel, når de slås rundt på vægge og loft eller forvandler sig til flagermus. Og så får man svaret på, hvad der sker, hvis en vampyr spiser pommes frites (og det er ikke et kønt syn!).

What we do in the Shadows er skrevet og instrueret af Jemaine Clement, der nok mest er kendt for den legendariske og bestemt seværdige komedieserie Flight of the Conchords (2007) og Taika Waititi, der blandt andet stod bag den glimrende Thor: Ragnarok (2017) og også er sat på som en af instruktørerne på den kommende Star Wars-serie The Mandalorian.

Jemaine Clement har også været med til at skrive den helt nye spinoff-serie af samme navn som filmen, der har premiere på HBO i disse dage – desværre med et helt andet cast end filmen – men forhåbentlig kan man se frem til et par gæsteoptrædener af de karismatiske vampyrer fra den originale film!