Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: White Zombie (1932)

Vi er efterhånden blevet så vant til den type zombier, George Romero opfandt til sin mesterlige Night of the Living Dead. Men det var jo ret beset et helt nyt monster, vi her så – og selvom man elsker den moderne zombiefilm, er det berigende at genopleve zombier i den oprindelige version – som også er langt mere tro mod de mytologier fra Haiti, hvorfra begrebet jo stammer.

Af alle de gammeldags zombie-film er Victor Halperins White Zombie en af de bedste – jeg kan i hvert fald se den igen og igen, og blev derfor glædeligt overrasket over at finde en meget smuk kopi på både Amazon Prime og YouTube. Filmen er public domain, så alle kan kopiere den, men det resulterer ofte i slidte og udvaskede kopier. Denne her er fantastisk – jeg tror muligvis den stammer fra et restaureringsarbejde begået af folkene på Roan Group (nu en afdeling af selveste Troma) og videoselskabet Sinister Cinema – så det er deres arbejde, vi helt gratis lukrerer på, når vi ser den på Amazon eller YouTube.

Men den er virkelig værd at se. Den minder meget om de samtidige horror-film fra Universal, ikke mindst på grund af Bela Lugosis markante tilstedeværelse, men den er er mere mystisk, gådefuld og poetisk end for eksempel Dracula (1931) – og synes nærmest i atmosfære at pege i retning af Val Lewtons meget følsomme gys på RKO i starten af 1940’erne.

Lugosi spiller en vanvittig zombie-opdrætter, der genopliver døde, så de kan arbejde for ham i hans sukkermølle. “De klager ikke over lange arbejdsdage,” som han siger, men hans rolle er ikke komisk – han er vitterlig uhyggelig, blot med en snert af grotesk ironi indover. Det er forrygende for en gammel Lugosi-fan.

Men arbejdszombierne, af hvilke mange er Lugosis gamle fjender, som han nu hersker over, er kun en demonstration af hans evner. For der er en ung smuk kvinde, han skal gøre til zombie. Ikke til sig selv, men til en mand, der er faldet for hende – men som hun ikke vil have.

Lugosi leverer varen – den unge kvinde dør og genoplives med tomme, stirrende øjne – og hvad så? Hendes sande elskede er filmens helt, men han virker helt magtesløs overfor Lugosis stirrende øjne, der styrer alt.

Atmosfæren, billedkompositionerne, dekorationerne og de drømmeagtige visioner er filmens største aktiv. Den er lavet for ganske få penge, men der er kælet for detaljerne, og selvom skuespillet er melodramatisk og aldeles overdrevet, siddet man alligevel tilbage med lidt af den samme følelse, Dreyers Vampyr og Ulmers The Black Cat dyrker. Det gådefulde, foruroligende, dragende.

Den smukke kopi sørger for, at man nyder dette klenodie ekstra. Det er sjældent, at små B-film fra uafhængige studier i 30’erne ser så flotte ud 87 år senere. Men det gør White Zombie.

White Zombie er den første rigtige zombie-film i tonefilmens tidsalder. Den fik en slags efterfølger i 1936, Revolt of the Zombies, og siden så man zombier er flere B-film, blandt andet den Oscar-nominerede (ja, for musikken) King of the Zombies (1941) og Jacques Tourneurs mesterværk I Walked With a Zombie (1943) – men efter Romeros nye zombier har vi ikke set meget til de klassiske. Wes Cravens sjældent sete og vildt uhyggelige The Serpent and the Rainbow (1988) er en af de få undtagelser.

White Zombie, 1932

Instruktør: Victor Halperin

Hovedroller: Bela Lugosi, Madge Bellamy, Robert Frazer, John Harron, Brandon Hurst.

70 min.

Filmen kan streames på Amazon Prime – der ligger i flere udgaver, vælg den med denne thumbnail:

og på YouTube.