DEN UTROLIGE DANSKE ACTIONHELT: WILLY PÅ EVENTYR

Jeg har flere gange, både i Stegelcast Lost Comics og andre steder, fortalt om den i dag glemte danske tegneseriehelt Willy, kendt fra serien Willy på Eventyr. Oprindelig det danske navn på en engelsk serie, der blev så populær, at den måtte fortsættes, da originaludgaven lukkede.

Nu har de ihærdige folk på det såkaldte Willy-Centret udsendt endnu en kæmpebog med tegneren Tage Andersens udgave af Willy. Han tegnede serien fra 1956-77 – den gik i Familie-Journalen som et af ugebladets absolut faste bestanddele. Det var i ugebladenes storhedstid med enorme oplag og store, folkelige læserskarer over hele Danmark. Min farmor var en af bladets faste læsere i 30’erne og 40’erne. Mens hun læste det øvrige stof, var det min far, der læste Willy, for ugebladene var meget all-round, der var især noget for mødrene, men også for børnene. Han omtalte altid sin barndoms Willy på eventyr med stor ændægtighed.

Og med læsningen af den restaurerede, komplette udgave af Tage Andersens version – den sidste, inden serien lukkede helt, gør også mig andægtig.

For her er virkelig en dansk actionhelt i klassisk, international streg. Et kulørt eventyr med mange science fiction-elementer – rejser til fjerne planeter, møder med sære folkeslag og involvering i deres konflikter. Det er, hvad Willy og hans kæreste oplever med deres rumfartøj. Der er mange mindelser om Linda og Valentin, men stregen er umiskendeligt amerikansk – som i Jens Lyn i de nyere versioner.

Bind 4 kom for nylig, og det er en perfekt julegave til tegneseriesamleren, der har alt. Det omfatter årene 1969-1973, hvor Tage Andersen sammen med tekstforfatteren Aage Grauballe sendte Willy på utrolige eventyr – i billeder og tekst (som er anbragt under billedet, ikke i talebobler).

At disse striber er fra 60’erne og 70’erne virker måske en anelse sært – for de ser ældre ud, og de har helt sikkert også været en anelse umoderne, da de kom. Både på grund af stilen, men også på grund af de manglende talebobler.

Men i Willy-Centrets utrolige genudgivelse må man droppe betegnelsen umoderne – og i stedet sige, at det her er tidsløst.

Tak for indsatsen – og tak til tegneren (og multikunstneren) Poul Arne Kring, der har lavet den klassisk udseende forside.