ANDERS WALTER OM JAGTEN PÅ TIDSFUGLEN: “SLUTNINGEN MÅ IKKE ÆNDRES”

Det er netop blev afsløret i branchebladet Variety, at den danske instruktør Anders Walter skal instruere en tv-serie baseret på tegneserien Jagten på tidsfuglen.

Den franske tegneserie blev skabt af forfatteren Serge Le Tendre og tegneren Régis Loisel i 1983-87, og det var en af de mest populære i 80’erne, hvor den solgte over to millioner eksemplarer. Også i Danmark har denne albumserie mange læsere og store fans.

Vi fangede Anders Walter på telefonen til en snak om det spændende nye projekt og om, hvordan han i alverden vil overføre Loisels streg til en live action-film?

”Ja, hvordan får jeg den energi med, som ligger i det visuelle? Det er både forfinet og vildt groft, hvordan han griber det an. Meget af charmen og energien ligger i netop Loisels streger, hvilket også blev tydeligt, efter at andre har tegnet anden cyklus af serien. Selv om de imiterer hans streg, så mangler noget af hans vanvid,” fortæller Anders Walter.

Han holder sig til den historie, som Loisel tegnede. Anden cyklus kom først i 1998, men med andre tegnere, og deres udgave har ikke samme status som den oprindelige, der samlet kaldes Jagten på tidsfuglen.

I de første fire bøger – Ramors konkylie, De glemtes tempel, Rigaen og Redens vogter – sender troldkvinden Mara sin datter Zassa ud for at hente Ramors konkylie i selskab med den bistre ridder Bragon. Deres gruppe udvides under den farefulde færd, der også bliver mere omfattende end først tænkt. De mangler tidsfuglen for at kunne bekæmpe de dæmonguder, der truer med at udslette planeten.

”Selve grundhistorien ligner ret mange andre fantasyhistorier, men den lever på det farverige persongalleri. For at fange Loisels energi bliver det noget med at caste de rigtige typer, og så bibeholde vildskaben.”

Heltinden bliver mere nuanceret

Loisels vildskab er perfekt til at fange den svulstige fortælling, der både er meget voldelig og meget seksuel. Særligt den skønne Zassa har frodige former og ikke altid så meget tøj på.

”Det er meget lidt amerikansk, det er meget mere europæisk og fransk med sin erotiske undertone. Jeg vil holde fast i de ting, der kendetegner historien, men det bliver nok svært at slippe af sted med at portrættere Zassa på helt samme visuelle måde, som Loisel har tegnet hende. Så ville folk måske mistænke det for softporn. Men samtidig nytter det heller ikke noget at knappe hende helt til. Forskellen på tegneserien og min adaption er, at Zassa bliver noget mere nuanceret.”

Anders Walter er meget bevidst om tidens feminisme og kønsdebat, og han mener, at det uden skygge af tvivl er kvinders ret til at bekende deres seksuelle længsler uden skam.

”Hvis man har lyst til at være et seksuelt væsen i tanke og sprog og den måde, man klæder sig på, er der en styrke i det. Det er først anti-feministisk, hvis man ikke vil stå ved det. For mig er det bare vigtigt, at Zassa ikke er eye candy, men kommer med sit eget grundlag for at klæde sig, som hun gør. Hvis hun er en seksuel amazone, er hun det, fordi hun har valgt det,” siger han.

Har ventet i 35 år

Det er Anders Walter selv, der har taget initiativet til at omsætte Jagten på tidsfuglen til live action, for han har altid været stor fan af tegneserien.

I 2017 debuterede han med sin første spillefilm, den flotte og rørende ungdomsfilm I Kill Giants, der ligesom Jagten på tidsfuglen også er baseret på en tegneserie. Han har selv været professionel tegner, siden han var 16 år, og har blandt andet skrevet og tegnet Solas 1 og 2. Og så vandt han en Oscar i 2014 for kortfilmen Helium om en lille, syg dreng.

Han besidder en særlig evne til at kombinere det fantastiske med det hjerteskærende på smukkeste vis.

Loisel og Le Tendre, som han har været i tæt dialog med, udtaler sig da også til Variety, ikke kun om deres glæde ved filmatiseringen, men om deres begejstring for instruktørens unikke følsomhed.

”Især Serge har længe haft en drøm om at lave det til en film. Efter at Variety havde bragt nyheden i går, skrev han til mig, helt tørt på fransk – jeg måtte google-translate det – ’Jeg har ventet på den her artikel i 35 år,’” griner Anders Walter.

Noget af det, han holder mest af ved Jagten på tidsfuglen, er den overraskende slutning (som der dog ikke skal spoiles her). Og det er han ikke ene om.

”I den kontrakt, vi har lavet med Le Tendre og Loisel, står der, at slutningen ikke må pilles ved. Det er det eneste punkt, som blev beskrevet med ord. Slutningen er speciel og kendetegnende for serien. Jeg kan godt lide den alvor og tyngde, det er noget af det, der drager mig.”

”Loisel og Le Tendre har godt kunnet se, at jeg interesserer mig for personerne, at jeg er ikke bare er en liderlig fan af fantasy – (’Det er jeg nu også,’ griner han) – men for mig er det personkonflikterne og det, at det gør ondt, der tiltrækker mig.”

Men det er ikke kun ham selv, der elsker Jagten på tidsfuglen, men svimlende mange mennesker.

”Jeg tænker ikke så meget over forventningspresset nu. Det sker først den dag, jeg skal dele det – og så vil der altid være folk, der synes, jeg skulle have gjort tingene anderledes. Men mit højeste ønske er, at dele det her med jer nørder.”

Det bliver ikke for børn

I Varietys nyhed står der, at der er tale om en tv-serie, men det trækker Anders Walter på.

”Tv-serie… jaaa. Jeg kunne godt tænke mig at lave tre spillefilm. Hvis man tager de fire bøger er der seks-otte timers fiktion. Jeg gad godt arbejde med en trilogi, men det er svært at få penge til. Derfor har vi grebet det an som en tv-serie. Men lige nu skal vi først og fremmest have et skidegodt manuskript på plads.”

Kim Magnusson er producer på projektet, og han har en first look deal med Netflix. Det går ud på, at streamingtjenesten skal have mulighed for at byde på hans ting før alle andre, forklarer Anders Walter.

”Så det er dem, vi starter med. Vi har option på historien, men der er stadig finansiering, der skal på plads. Der er desværre ikke nogen, der har smidt en masse millioner.”

Noget, som Anders Walter ikke går på kompromis med, er, at det skal være en r-rated produktion. Det bliver altså ikke fantasy a la 80’er-filmen Willow, der er en rigtig familiefilm.

”Der skal være plads til erotik og vold. Heldigvis er det gode tider for alt r-rated. For få år siden syntes mange producenter og finansiererne, at det var et problen, men der har vist sig at være et kæmpe publikum til Deadpool, Mad Max: Fury Road og Game of Thrones.”

”Netflix har flyttet sig ret meget, de er ret søgende for tiden, lige fra Alfonso Cuaróns Roma til serien Love, Death + Robots, der er seksuelt eksplicit og voldelig. Især dén samling er opmuntrende i forhold til mit projekt.”

Praktiske effekter og ukendt hovedrolle

Efter I Kill Giants havde Anders Walter egentlig forestillet sig, at han skulle lave sine egne ting, noget lidt mere melodramatisk. Men han fortæller, at han bliver draget af de fantastiske ting.

Én af udfordringerne med den slags film er at visualisere de mystiske og fantasifulde elementer.

”I Jagten på Tidsfuglen er der masser af kød og blod, og selv om jeg ikke er kommet så langt i forhold til at tænke på effekter, så er jeg som udgangspunkt glad for praktiske effekter. For eksempel da de kommer til De glemtes tempel i bind 2 og møder Jaisir-folket. Det er væsner med menneskelig anatomi, men lidt gradbøjet. De ligner lidt nogle dyr med modificerede ansigter. Der vil jeg filme rigtige mennesker og bruge proteser. For mig er den bedste kombination det fysiske med ekstra lag lavet på computer.”

I begyndelsen af interviewet forklarede Anders Walter, at de rigtige skuespillere vil være kraftigt medvirkende til, at Loisels streg kan overføres til levende film – og han har gjort sig nogle tanker om, hvordan det kan gøres.

”Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle kendte navne med. Men i forhold til Zassa, vil jeg gerne introducere et nyt navn, ligesom Daisy Ridley var ukendt, da hun blev Rey i de nye Star Wars. Hun er en, folk ikke har et forhold til, og så føles det mere som om, hun hører til i den verden. Men med Bragon kunne det være fedt med et navn.”

Har du allerede nu en drøm om hvem?

”Jeg har tænkt på Liam Neeson. Han er den første, der falder mig ind. Han er lidt grov, og hans stemme og fysiske udtryk passer godt til Bragon. Han er bitter.”

Det er altså et godt bud. Det bliver spændende at følge med og se, om det ønske går i opfyldelse.

Anders Walters egen illustration af persongalleriet i Jagten på tidsfuglen