Det er en af de allerførste science fiction-film i spillefilmlængde. Den var forud for sin tid, men den var også en enlig svale, for Holger-Madsens filmudgave af Sophus Michaelis’ roman Himmelskibet var åbenbart ikke noget fra danskerne. Så selvom den muligvis er den første rigtige space opera på film, blev den ikke starten på sci-fi bølge i dansk film.

Himmelskibet fra 1918 er en af de første film, man kan se på fabelagtige nye danske projekt, stumfilm.dk, som i løbet i de næste år har ambitioner om at lægge alle overlevende danske stumfilm ud, så alle kan se den – ganske gratis. Med heftig støtte fra  Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og A.P. Møller Fonden – 30 millioner kroner ialt – er der ikke blot tale om at scanne og streame de film, Cinemateket ligger inde med, men også sørge for, at de restaureres og digitaleres så optimalt som muligt. Det betyder, at mange af filmene kan komme til at se forrygende ud – og hvis kopien af Himmelskibet er målestok, bliver det virkelig flot.

Himmelskibet, der på engelsk kendes som A Trip to Mars, handler om en rejse til Mars, som bebos af et uventet fredeligt folk, der selvfølgelig havner i konflikt med de krigeriske rumfarere.

For sci-fi fans bliver der selvfølgelig ikke meget at hente på det nye site. Med undtagelse af Himmelskibet er dansk filmhistorie jo som bekendt renset for alt, hvad der hedder fantastiske, overnaturlige eller kulørte elementer. Det gjaldt i høj grad i stumfilmtiden, hvor dansk film koncentrede sig melodramaer og litterære fortolkinger – og enkelte serier af komedier.

I starten, da man endnu kun lavede kortfilm, turde de danske film være rendyrket kulørt sensation, som f.eks den vidunderlige Den Sorte Hætte fra 1911, der lægger sig op af tilsvarende franske detektivfilm og tilmed påstår at handle om selveste Sherlock Holmes. Men den stil forlod man, desværre.

Himmelskibet er da også mere melodrama – med politiske undertoner og pacifistiske budskaber – end science fiction. Men selve rumrejsen er fantasitfuldt fremstillet og det store rumskib Excelsior designet med sans for det dramatiske.

De danske stumfilminstruktører var notorisk ufilmiske, med Carl Th. Dreyer som den markante undtagelse. Folk som Holger-Madsen og A.W.Sandberg satte kameraet op og koncentrerede sig om at instruerede skuespil. Klipning, billedkomposition og filmisk tankegang havde de ikke, og det var nok også årsagen til, at den internationale popularitet, de allertidligste danske film nødm, forsvandt hurtigt efter 1.Verdenskrig. Både amerikanerne, franskmændene og tyskerne havde udviklet et spændende og dynamisk filmsprog, som fik de danske film til at ligne filmet teater.

Således lavede Himmelskibets Holger-Madsen året før den endnu mere skingert pacifistiske Pax Aeterna. Den så jeg på det gamle Filmmuseum omkring 1973. Jeg var den eneste i salen, og på vej ind til visningen mødte jeg Filmmuseets fabelagtige direktør Ib Monty, som med underspillet ironi blot sagde: “Hvorfor vil du dog se den?”.

Monty var en af de største forkæmpere for en redning af de danske stumfilm, men han vidste også godt, at filmene kunne være skrækkeligt kedelige. Check selv, Pax Aeterna er med på det nye streaming-site.

Der er filmhistorikere, som tilskriver dansk stumfilms deroute, at amerikanerne blev bedre til at markedsføre, men det er en tåbelig og forkert tolkning. De amerikanske, franske og tyske film var allerede omkring 1913-14 bedre fortalt og mere vedkommende end de danske.

Måske vil der på stumfilm.dk over de næste år dukke overraskelser op, der giver et andet billede af filmene. Under alle omstændigheder er det et fantastisk initiativ. Altfor mange stumfilm er enten gået tabt eller ligger på arkiver, hvor ingen får dem at se – og mange af dem er fantastiske tidsbilleder.

Så selvom mange danske stumfilm er meget kedelige i forhold stumfilm fra andre lande, er stumfilm.dk en stor, stor begivenhed.

Det nye site hedder ganske enkelt stumfilm.dk – og er åbent for alle, helt gratis.