Engang var han en af de animerede stjerner, alle kendte. Så forsvandt han. Og nu er han på vej mod et come-back.
Man elskede Mr.Magoos irriterende personlighed, især når han hersede med sin hårdt prøvede nevø Waldo, som desperat prøvede at dæmme op for de ulykker, Magoo forårsagede, når han gik gennem tilværelsen uden at ane, hvad der skete omkring ham.
For Mr.Magoo var jo handicappet. Han var så ubeskrivelig nærsynet, at han intet så – men altid gættede, og gættede forkert. Man lavede med andre ord grin med et handicap, og det var der ingen, der tog anstød af. Måske fordi tiden var en anden, måske fordi tegnerne gjorde ham så elskeligt gnaven og umulig. Måske fordi hans stemme – skabt af Jim Backus – leverede et så komplet og nuanceret billede af et dybest set ret kærligt menneske.
Idémanden hed Millard Kaufman, men meget af æren går også til den geniale og altid uforudsigelige tegnefilminstruktør John Hubley, som var den primære kunstner på det legendariske U.P.A.-studie. Et studie, der med sin anderledes og ofte meget moderne streg var med til at ændre tegnefilms udseende i starten af 1950’erne. Inspirationen var bl.a. selveste W.C.Fields, som var død nogle år før, Magoo blev lanceret.
Hans første film er fra 1949, The Ragtime Bear, hvor han uden at vide det danser med en bjørn. Og siden fik han sin egen serie, styret af Pete Burness, der lavede næsten alle de bedste Magoo-kortfilm i 50’erne og tilmed opnåede at få to oscars for bedste kortfilm med sin hovedperson.
Siden dalede kvaliteten, men Magoo overlevede i en mindre heldig tv-serie og en enkelt helt fejlslagen spillefilm – indtil han endte i mølposen med forældede tegnefilmfigurer.
I 1997 forsøgte Disney-studierne sig med en helt katastrofal live-action film, hvor stakkels Leslie Nielsen spillede ham. Det var pinligt.
Forhåbentlig går det bedre, når det franske tegnefilmstudie Xilam nu prøver at genoplive ham. De er igang med en ny serie, som tyder på at holde sig meget til stilen fra dengang rent gagmæssigt – men som også prøver at lave lidt længere plots med skurke og helte – og det kan måske blive et problem. For de gamle 7-minutters-film er og bliver det bedste format for en figur af Magoos art.
Det er den franske producent Marc du Pontavice, der står bag den ambitiøse re-lancering. De første episoder er klar, og jeg har set et par. Oplevelsen er blandet. Når Magoos nærsynethed giver problemer, er der originalitet og dynamik i de visuelle gags. Når superskurken går i gang med det egentlige plot, er det mere ham end Magoo, det handler om. Gags viger for handling, og det fungerer kun nogenlunde. Men Pontavice har tidligere vist, at han har stor respekt for klassisk amerikansk tegnefilmhumor – han står for den voldsomme og vittige Oggy og kakkerlakkerne, som snart vender tilbage i en lang tegnefilm. Og den seneste tegnefilmversion af Lucky Luke er også blandt hans produktioner – og den er som bekendt ret vellykket. Så vi håber det bedste.
For Mr.Magoo er en figur, der fortjener at blive husket. Hans bedste film – en lille håndfuld som f.eks. Magoo’s Puddle Jumper, Sloppy Jalopy og When Magoo Flew er uforglemmelige.
Her – fra youtube – er hans debutfilm:
FAKTA
Mr.Magoo
Amerikansk tegnefilmfigur fra UPA-studiet.
Født 1949
Hovedinstruktør: Peter Burness
Stemme: Jim Backus
Der flere Mr.Magoo-dvd’er på markedet, men de rigtige, gamle film, fås kun samlet i “Mr.Magoo: Theatrical Collection” udgivet i USA. Den fås på amazon