Ida Rud80’ernes sjoveste og sødeste antihelt var den betuttede og bebrillede Rick Moranis.
Han havde kun en birolle i Ghostbusters. Alligevel er hans præstation som den akavede revisornørd Louis Tully, der har et crush på sin smukke nabo og siden bliver til en grim monsterhund, et af filmens højdepunkter.
Ja okay, der er mange højdepunkter, det er jo en fantastisk film, men han overstråler nærmest Bill Murray, Dan Akroyd og The Stay Puft Marshmallow Man, hvilket er noget af en præstation.
I 70’erne lavede han tv-komik i sit hjemland Canada på programmet Second City Television, en pendant til Saturday Night Live. Den tilbagevende sketch med Bob og Doug McKenzie, to øldrikkende, småtbegavede brødre, blev et hit – også i USA.
I 1983 blev sketchen til filmen Strange Brew, og året efter var han så med i den første Ghostbusters. Og resten – som man siger – is history.
Kort karriere
Men hvor er Rick Moranis blevet af?
Han har faktisk ikke lavet særligt mange film, for hans tid i spotlyset var kort. Fra 1984 til 1990 lavede han flere film per år, men derefter ebbede det ud, og siden 1997 har han stort set kun lavet stemmeskuespil.
Beslutningen har været hans egen, og årsagen er tragisk; han valgte at hellige sig sine børn, da han desværre mistede sin kone i 1991.
Men sikke film, han fik medvirket i.
Nuvel, der er nogle letbenede familiekomedier som Little Giants, The Flintstones og Honey, I shrunk the kids-trilogien, men alligevel formår Rick Moranis altid at have en indtagende kejtethed og sårbar nerve i sine roller. En vindende blanding af humor og seriøsitet, som er kendetegnende for ham.
I Ron Howards rørende komedie Parenthood er Rick Moranis ikke den rare far, men den overambitiøse stræberfar, der presser sin treårige datter uhørt. Han er næsten ikke til at kende som den alvorlige og tørre mand, der håner sin søsters børn. Men selvfølgelig bliver han klogere. Og sødere.
Nørdernes nørd
I musicalen Little Shop of Horrors havde han sin første hovedrolle som Seymour Krelborn, en nørdet (ja, han var 80’ernes go to-nørd) blomster-aficionado, der køber en mærkelig plante i en kinesisk biks. Den viser sig kun at ville have blod. Og dens tørst vokser – ”Feed me, Seymour” synger den med Levi Stubbs fra Four Tops lækre stemme.
Steve Martin er en sadistisk tandlæge og dum kæreste til Seymours hemmelige kærlighed Audrey, og Bill Murray har en blændende birolle som masochisten, der elsker at få lavet lange, smertefulde rodbehandlinger.
Planten er i virkeligheden et kødædende rumvæsen, og for verdens – og kærlighedens skyld – må Rick Moranis dræbe planten, der er vokset ham over hovedet. Ikke at der skal så meget til, manden er knap 168 cm høj.
Det er en af få musicals, der er værd at se – både sjov og fængende.
Instruktøren Mel Brooks, manden bag film som Frankenstein Junior, Blazing Saddles og The Producers, begik en genistreg ved at hyre Rick Moranis til at spille skurken i sin Star Wars-parodi Spaceballs.
Som Dark Helmet, med den meget, meget, MEGET store hjelm, er det en forrygende afsløring, at der gemmer sig en klejn brilleabe bag det sorte visir. Rick Moranis er mange ting, men han er ikke skræmmende, selv ikke når han gør sin stemme dyb. Slet ikke når han leger med sine actionfigurer.
Vender måske tilbage
Tidligere i år vendte Rick Moranis tilbage til skærmen, da han genoptog sin første kultfigur, nemlig den øldrikkende bror Bob, i forbindelse med en velgørenhed.
Han afviste at medvirke i Paul Feigs Ghostbuster-fadæse, men i et interview til The Hollywood Reporter i 2015 sagde han, at han godt ville lave film igen, hvis den rigtige rolle bød sig.
Så det håber vi, at der snart gør, så alletiders bedste nørd endelig kan vende tilbage!
I mellemtiden kan man lytte til et af hans satiriske country-albums The Agoraphobic Cowboy eller My Mother’s Brisket & Other Love Songs. Teksterne er sjove, og musikken er faktisk rigtig god, hvis man er til den slags banjo-halløj.