“Welcome to Top Gun“

Top Gun er en af de få film, jeg altid er i humør til at se. Jeg elsker den ganske enkelt! 

Det er jo ikke den dybeste film i hele verden, så man kan altid overskue at se den. Faktisk er handlingen så tilpas letbenet, at man sagtens bare kan sætte den på i baggrunden og nyde dens musikvideoagtige æstetik og de mange jagerflys-sekvenser som, om muligt, er endnu mere imponerende nu om dage, når man tænker på, at de er lavet med ægte jagerfly og miniature modeller. Og så er der noget bevidst kitsch over dens cheesy(e) dialogen, men replikkerne fungerer alligevel af en eller anden grund. Ligegyldigt hvad, så efterlader Top Gun mig altid i godt humør, hver eneste gang jeg genser den.

I dag er filmen en del af popkulturen, vi citerer den, uden at tænke videre over det, vi hører stadig musikken og vi dyrker den nærmest som var den en religion, men sådan har det selvfølgeligt ikke altid været. Hvis man før sommeren 1986, stoppede 100 tilfældige mennesker på gaden og spurgte dem ”Hvad er TOPGUN for noget?”, ville det nok være de færreste af de adspurgte, der ville kunne svare rigtigt. Men det skulle denne ‘lille’ film om en ‘flyveskole’ i San Diego snart råde bod på.

“Star Wars på jorden”

En artikel om det amerikanske Navy Strike Fighter Tactics instruktørprogram med titlen ”Top Guns” fra maj ´83 udgaven af California magazine, lå til grundlag for inspirationen bag popkulturfænomenet, der faktisk var med til at ændre Hollywoods måde at lave film på. Den ene del af det legendariske producer-team Simpson/Bruckheimer, Jerry Bruckheimer, læste artiklen og så straks en film i jagerflyene og de karismatiske piloter. ”Det er Star Wars på jorden!” udbrød han, da han smækkede magasinet på sin partner Don Simpsons skrivebord. Simpson var enig.

“I Feel the Need…“

Begejstret for idéen, tog producer-teamet projektet til Jeffrey Katzenberg, der hyrede to af sine bedste manuskriptforfattere til opgaven. Paramount Pictures ledelse var dog ikke var så varm på historien, de forstod ikke konceptet og mente i øvrigt, at der var alt for mange scener med fly, så filmens udvikling gik i stå. Der skulle et regime skifte i ledelsen til, før det lykkedes Jerry Bruckheimer at overtale Paramounts nye chef, Ned Tanen, til at finansiere filmen for et budget på 15 millioner dollars.

“The Need for Speed“

Simpson/Bruckheimer havde længe haft Tom Cruise, der netop havde haft succes med All the Right Moves (1983), i tankerne til hovedrollen som piloten ”Maverick”, men Cruise var ikke interesseret og takkede af flere omgange nej til rollen. Det skulle dog ændre sig da Bruckheimer arrangerede, at Cruise fik en tur i et jagerfly. Straks efter at han atter havde sat benene på jorden, ringende Cruise nemlig til Bruckheimer og sagde, at han var fuldkommen bidt af adrenalinen og at han var klar til at skrive under på kontrakten.

The Hunger Games

Da det kom til valget af en instruktør, tænkte Simpson/Bruckheimer endnu en gang ud af boksen. Tony Scott (bror til Ridley Scott) var ikke det oplagte valg, for han havde kun lavet én enkelt film før Top Gun. The Hunger var, efter hans eget udsagn, ”en dyster og artsy-fartsy” vampyrfilm, der blandt andre havde David Bowie, Catherine Deneuve og Susan Sarandon på rollelisten. Men Tony havde sideløbende instrueret en del musikvideoer og reklamefilm. Blandt andet havde han lavet en reklame for bilfirmaet SAAB, der indeholdt optagelser af et jagerfly, så producer-teamet så muligheder i Scotts visuelle fortællestil. Tony var dog ikke helt overbevist selv. Det tog ham noget tid at indse, at konceptet ikke var ”Apocalypse Now på et hangarskib”, men snare ”rockstjerner i himlen”, en popcornfilm, rendyrket æstetik med lækre billeder af MiG-28 og F-14 jagerfly, tilsat pop og rockmusik.

Top of the Pops

En af de ting Simpson/Bruckheimer havde erfaret fra deres tidligere filmproduktioner American Gigolo (1980), Beverly Hills Cop (1984) og især Flashdance (1983), var at musikken kunne spille en afgørende rolle i promoveringen og succesen af en film. Derfor hyrede de komponisterne Harold Faltermeyer og Giorgio Moroder til henholdsvis at komponere scoret og de mange iørefaldende pop/rock-sange, der skulle være med til at give filmen sin stemme. Kenny Loggins havde tidligere haft stor succes med temaet til Footloose (1984), så da Bryan Adams takkende nej til tilbuddet, grundet filmens glorificering af krig… var Loggins klar i kulissen.

I dag er soundtracket mindst lige så ikonisk som filmen selv og man behøver ikke høre mange toner af ‘Danger Zone‘ eller ‘Playing With the Boys‘ før man genkender sangene. Personligt synes jeg Harold Faltermeyers ‘Top Gun Anthem‘ er noget af den bedste filmmusik, der nogen sinde er komponeret og det giver mig stadig gåsehud den dag i dag.

Playing With the Boys

Der er hersker ingen tvivl om, at Top Gun er en vaskeægte klassiker, en film der har vokset sig større end sig selv og er blevet til en del af popkulturen. Spørger man Quentin Tarantino er hele filmen en stor metafor for homoseksualitet og måske har QT rent faktisk fat i noget. Der er, af uransagelige årsager, talrige referencer til bagdele gennem hele filmen, volleyball kampen og scenerne i omklædningsrummet, hvor de veltrænede skuespillere render rundt i baroverkrop og strutter med deres numser, mens de poserer udfordrende i diverse stillinger, hjælper bestemt ikke på sagen. Jeg husker stadig en visning i Imperial for mange år siden. Hele salen syntes indforstået med teorien om de homo-erotiske undertoner og aldrig har jeg oplevet så harmonisk og oplagt et publikum. Der blev skrald grinede, citerede, hujede og sunget med gennem hel filmen. Der var et sammenhold, et kammerateri, ja, nærmest en slags kultagtig stemning med Top Gun som religionen.

Mighty Wings

I 1986 var anmelderne alt andet end begejstret for filmen, men publikum var tilsyneladende ligeglade. Top Gun blev en gigantisk succes og var den mest indtjenende i 1986, helt præcist indtjenende den 356 millioner dollars. Salget af Ray-Bans ikoniske Aviator solbrille, som Tom Cruise bærer i filmen, steg over 40% og antallet af ansøgninger til TOPGUN akademiet steg med 500% efter filmens premiere. Måske mere end nogen anden 80’er film bliver Top Gun stadig dyrket den dag i dag.

Legacy

Der har i mange år været tale om en fortsættelse. I 2010 startede rygterne for alvor, men efter Tony Scotts tidlige død i 2012, blev projektet skrinlagt i næsten et årti. I maj 2018 rullede kameraerne så endeligt med Tom Cruise, Jennifer Connelly og Miles Teller i hovedrollerne og med Joseph Kosinski (Oblivion, Tron: Legacy) som instruktør. Covid-19 udsatte premieren 2 år, så fans måtte væbne sig med tålmodighed, men nu er Top Gun: Maverick endeligt klar i biograferne.

Idéen om ”Star Wars på jorden” fortsætter, næsten 40 efter den blev født. Om Top Gun: Maverick kan leve op til hypen og blive en ny klassisker må tiden vise. Den vil næppe overgå originalen, men ligegyldigt hvad, er der noget betryggende i at vide, at Maverick stadig flyver rundt ”up there with the best of the best”.