DON BLUTHS SCI-FI FILM ER BEDRE END SIT RYGTE

Hver uge finder redaktionen en glemt eller overset perle, som vi gerne vil anbefale. Gammel eller ny. Succes eller fiasko. Bare noget, der er tilgængeligt, og som vi ikke synes, man skal gå glip af.

I denne uge: Titan A.E.

Don Bluth er tegneren, der forlod Disney, fordi han ikke kunne stå inde for deres kunstneriske linje, og så lavede han sine egne mageløse film: Fru Brisbys hemmelige verden, Rejsen til Amerika og Landet for længe siden, der alle sammen er udødelige klassikere.

Men så lavede han siden også knap så fantastiske film som Tommelise, Rock-A-Doodle og A Troll in Central Park.

Det er noget af en kunstnerisk og kommerciel deroute, men filmen, der tog pusten af hans karriere, og i branchen ret berømmeligt tog livet af Fox Animation Studios, er altså virkelig god. Måske ikke et fejlfrit mesterværk, men fængende, flot og meget dramatisk.

Flotte og farlige

Det er selvfølgelig sci-fi-filmen Titan A.E., som han lavede sammen med makkeren Gary Goldman. Den udkom i 2000, og benyttede sig af dengang imponerende computeranimation i kombination med klassisk håndtegnede figurer.

Med nutidens øjne er meget af computeranimationen ret bedaget, men faktisk fungerer de onde Drejs – en race af aliens, der består af energi – stadig enormt fedt, fordi deres lidt overflade-glatte elektrisk-blå udseende netop fremstår som noget ikke helt håndgribeligt og meget fremmedartet.

Menneskeracen er truet

Titan A.E. foregår i 3028, og Jorden har været sprængt væk i 15 år – A.E. står for ’After Earth’.

Vores hovedperson er den småsure teenage-rod Cale, der flygtede fra Jorden, lige inden den blev sprængt i småstumper af Drejerne, og samtidig blev han separeret fra sin far.

De få mennesker, der nåede at slippe væk fra Jorden, er ildeset af resten af universets befolkning, og Cale lever en kummerlig tilværelse som skrammelsamler – lidt a la Rey i The Force Awakens, faktisk.

Han bliver opsøgt af en af sin fars tidligere bekendte, kaptajn Korso, der fortæller Cale, at den ring, han stadig har fra sin far, faktisk er et kort til at finde rumskibet Titan. Og rumskibet er nøglen til menneskehedens overlevelse.

Drejerne vil bare også have fat i det rumskib, og Cale, Korso og hans blakkede mandskab må selvfølgelig flygte hals over hoved.

Svigtet af Whedon

Men det er en rå verden, og det er ikke altid let at vide, hvem man skal stole på. Således har Korso ikke rent mel i posen.

Heldigvis er der i hans mandskab blandt andet den dygtige pilot Akima, som Cale selvfølgelig bliver forelsket i – og hun i ham. Og det fører faktisk til rimelig lummer sengekantshumor, da Cale har fået at vide, han er en del af menneskets håb for at overleve – skal smukke Akima ikke hjælpe ham med den tjans, blink blink?

Manuskriptet er delvist skrevet af Joss Whedon, så der er ikke noget at sige til, at filmens humor er af den slags med glimt i øjet og skøn sarkasme. Desværre er han ikke selv stolt af filmen, for da han engang blev spurgt, hvilken joke, der var hans bedste, svarede han tørt: “Titan A.E.” Men Joss, du skal ikke skamme dig over den!

De originale stemmer er noget af et stjernecast. Matt Damon er Cale, Drew Barrymore Akima. Bill Pullman lægger stemme til Korso, og søde Nathan Lane ændrer her totalt karakterer som den sleske og ondsindede førstestyrmand Preed.

Selv om Korso og Preed i det meste af filmen samarbejder, så ender Korso med at dreje halsen om på sin makker – hvor ofte ser man det i en tegnefilm med et ungt publikum?

Kontrasterne hjælper udseendet

I det hele taget er udseendet af filmen nedslående – bortset fra Drejernes hysterisk klare farver, så er alt gråt, smadret og beskidt. Når det altså ikke kommer til baggrundsbillederne af galakser og strålende planeter. Kontrasten er blot med til at gøre verdensrummet endnu smukkere.

Filmens soundtrack er enormt udskældt, fordi det benyttede sig af tidens pop-rock. Men på sin vis er det forfriskende, at det hverken er sukkersød pop til masserne eller symfonisk musik. Numrene er bedagede, bandsne mere kitsch en kult, men det understøtter følelsen af, at filmen og menneskene bag var lidt rebelske.

Mange har en svaghed for rebeller, men alligevel floppede filmen dog grueligt i biografen, og som nævnt først i denne artikel, så blev det enden for Fox Animation Studios, der dog ikke levede så længe, og kun udgav Bluth og Goldmans Anastasia – der var en succes – og også Bartok the Magnificent, der byggede videre på Anastasias univers, men udkom direkte på VHS.

Selskabet blev altså aldrig til den trussel mod Disney, som de havde håbet på, og som de en overgang truede med efter Anastasias succes.

Titan A.E. endte med at koste omkring 90 millioner dollars, og den indtjente ”kun” knap 40 millioner.

Filmen er stadig ikke udkommet på blu-ray.

Don Bluth har stort set ikke lavet film siden, men der er stadig håb for, at Dragon Lair, baseret på det banebrydende og umulige computerspil, bliver til noget – og at den bliver god.